Zara Larsson er en svensk sanger, der i dag er kendt i hele verden. Hun vandt som 10-årig et talentshow og har indtil videre udgivet to albums.
Zara Larsson er en svensk sanger og sangskriver, der er særligt kendt for sangene Symphony, Bad Boys og Carry You Home. Hun blev kendt i sit hjemland Sverige, da hun som 10-årig vandt Talent 2008.
Zara Maria Larsson blev født 16. december 1997 i Solna i Sverige. Hun var faktisk død ved fødslen, fordi hun havde fået viklet navlestrengen rundt om halsen, men det lykkedes lægerne at bringe hende til live igen. Hendes lillesøster Hanna er også sanger og synger i duoen Hanna og Andrea.
Da Zara Larsson var barn, kom hun ind på en prestigefuld musikskole i Sverige. Hun endte dog med at sige nej til at gå der, fordi hun gerne ville være solosanger, og hun derfor ikke havde lyst til at synge i kor på skolen.
Blev landskendt som 10-årig
Zara Larsson har aldrig modtaget nogen formel træning i at synge. Hun har lyttet meget til popmusik og har lært at synge på den måde. Hun er stor fan af Beyonce og anser hende for at være en rollemodel, både som sanger og som en humanitær skikkelse.
I 2008 stillede Zara Larsson op i talentshowet Talent 2008 eller Talang 2008, som det hedder på svensk. Hun gik hele vejen fra audition til vinder. Det gjorde hende både landskendt og velhavende i en alder af bare 10 år. Sammen med titlen vandt hun også 500.000 svenske kroner.
Pladekontrakt som 15-årig
I 2012 skrev Zara Larsson kontrakt med et svensk pladeselskab. I januar 2013 udgav hun sin første EP, hvor singlen Uncover var på. Den blev nummer et i Sverige og Norge og nummer tre i Danmark. I marts 2013 udgav hun sin anden EP, hvor sangene She is not Me del et og to var på.
I april 2013 skrev Zara Larsson kontrakt med et amerikansk pladeselskab, og i 2014 kom hendes debutalbum 1, hvor både Uncover og de to She is not Me sange var på. I Sverige solgte pladen over 20.000 eksemplarer.
Succes åbner dørene for internationalt samarbejde
I starten af 2015 begyndte Zara Larsson at arbejde på sit andet album. Hendes første single fra albummet Lush Life kom i juni 2015 og blev et hit med det samme. Zara var nu ved at få succes internationalt også – singlen blev derfor også lyttet til i udlandet.
Det gjorde, at Zara Larsson fik mulighed for at arbejde sammen med anerkendte navne som den engelske sanger MNEK og Tinie Tempah. Derudover sang hun til både åbnings- og afslutningsceremonien til EM i fodbold i 2016, hvor hun sammen med David Gueatta sang This One’s for You.
Titelsangen på Zara Larssons andet album So Good, har hun lavet sammen med den amerikanske rapper Ty Dollar Sign. Sammen med WizKid lavede hun sangen Sundown og sammen med Clean Bandit lavede hun Symphony, der blandt andet lå i top 10 her i Danmark.
Verden er vilde med Zara
Zara Larssons andet album, So Good, blev udgivet i marts 2017. Albummet er blevet rigtig godt modtaget rundt om i verden. Zara Larsson har haft sange, der har ligget i top 5 i lande som Sverige, Norge, Danmark, Finland, Belgien, Storbritannien, Irland, Østrig, Australien, Holland og Schweiz.
På trods af sin unge alder har Zara Larsson allerede vundet en række priser, både i Sverige og i resten af verden. Også her i Danmark har Zara Larsson vundet flere priser. Det er blandt andet en Gultuben pris i 2016 og P3 Guld for Lush Life som årets sang i 2016 og som årets sanger i 2017.
Ikke bange for at sige sin mening
Allerede fra hun var helt ung, har Zara Larsson blogget om sit liv og sine følelser på nettet. Der har hun også delt sine holdninger til en lang række ting, ikke mindst feminisme, der er meget vigtigt for hende. Det har gjort, at hun har fået mange negative kommentarer på bloggen. Selv kan Zara Larsson ikke forstå, hvorfor det er et problem.
”Det skader ikke mænd, hvis jeg hader dem. Men det skader, hvis mænd hader kvinder. Det kan vi se på statistikkerne over vold og voldtægt,” har hun sagt i et interview med fuse.tv.
Nogle af hendes frustrationer stammer måske tilbage fra, da hun startede med at lave musik som helt ung. Der var mange ”midaldrende mænd”, som hun kalder dem, der gerne ville fortælle hende, hvilke sange hun skulle synge for at få succes. Det førte til, at hun lavede nogle sange, som hun ikke er stolt af i dag.
Du kan finde flere citater af Zara Larsson på De-Roliga-Skamt.se
Drømmer om en verdensomspændende stadiontur
Det kan virke som om, at Zara Larsson efterhånden har nået det hele. Hun har dog stadig masser af drømme for fremtiden. En af dem er at tage på en verdensomspændende stadiontur og spille sin musik for hele verden.
Der er også en lang række kunstnere, som Zara Larsson drømmer om at arbejde sammen med. Det er for eksempel Carli XCX, Tove Lo, Dua Lipa, Camilla Cabello og på førstepladsen Nicki Minaj.
Egentlig er Zara Larssons helt store idol Beyonce, men hun ligger alligevel ikke på førstepladsen, fordi: ”Jeg ville ikke turde arbejde sammen med Beyonce. Hun er for sej til mig,” har Zara Larsson sagt til magasinet Gaffa.
Sød musik opstod på Twitter
I 2015 lagde Zara Larsson et billede af den britiske model Brian Whittaker på sin Twitter profil. Over billederne havde hun med store bogstaver skrevet: ”Hvem er du? Hvor bor du? Hvor gammel er du? Hvorfor er du så lækker? Hvordan kan du godt lide dine æg om morgenen?”
Da Zara og Brian Whittaker i 2017 blev kærester, lagde hun et billede på Instagram, hvor hun skrev: ”Han kan godt lide røræg.”
Hvordan de to mødte hinanden, er stadig uklart. På Twitter har hun dog skrevet til sine fans, at hun er forelsket, så de skal nok regne med, at hendes næste album bliver rimelig ”cheesy”, som hun siger.
Syng med på Zaras sange
Hvis du elsker Zara Larssons sange og nærmest kan dem uden ad, vil det være oplagt for dig at spille Singstar Celebration med dine venner. Der kan I blandt andet synge med på Zaras megahit Lush Life.
Kan du godt lide at høre musik, når du løber, er det også oplagt at sætte løbemusik med blandt andet numre af Zara Larsson, på. Der findes du for eksempel Zara Larssons hit Bad Boys, der nok skal hjælpe dig med at få pulsen op.
Har du endnu ikke Zara Larssons seneste album fra 2017, So Good, kan du nemt købe det via nettet, så du kan høre det igen og igen.
Gennembrud i talentprogram
Da Zara Larsson var 10 år, stillede hun op i et talentprogram i Sverige, Talent 2008. Her kan du se hendes audition til programmet.
Zara Larsson endte med at vinde i 2008. Hun vandt med sangen My Heart Will Go On af Celine Dion. Du kan se og høre hende synge her.
Samarbejde med andre musikere
Zara Larsson er vild med at arbejde sammen andre musikere og har lavet flere sange sammen med andre på sit seneste album So Good. Her kan du høre Symphony, som hun har lavet sammen med Clean Bandit.
Her kan du også læsere om vores portrætter af andre sangerinder såsom Demi Lovato, Miley Cyrus og Ariana Grande.
min bff elsker hende