✦ Opdateret 29. juli 2026
Gamle pigenavne er navnene, der var udbredte for 80-100 år siden, gik lidt i glemmebogen i årtierne efter — og nu er tilbage. Herunder har vi samlet 25 af dem, alle med betydning og oprindelse verificeret i Dansk Navneleksikon på Københavns Universitet. Nogle af dem, som Alma og Astrid, er allerede blandt de mest populære i landet igen; andre, som Rigmor og Yrsa, venter stadig på deres store comeback.
Vi opdaterer listen løbende, når Danmarks Statistik offentliggør nye tal, og når vi finder flere gamle navne med en verificerbar betydning i Dansk Navneleksikon — så navnet, du leder efter, kan sagtens dukke op her senere, selvom det ikke står på listen i dag.
Kort fortalt
- 25 gamle pigenavne med kildebelagt betydning.
- De fleste var udbredte i perioden 1900-1950 og er nu på vej frem igen.
- Se hele vores navnedatabase på 94 navne på hovedsiden om pigenavne.
Hvorfor er gamle pigenavne så populære lige nu?
Kigger man på Danmarks Statistiks lister over navne til nyfødte de seneste år, går det igen og igen: navne, der toppede i starten af 1900-tallet, er tilbage øverst i statistikken. Det gælder blandt andet Alma, Agnes og Astrid, der alle var almindelige for over hundrede år siden. Forklaringen, navneforskere ofte peger på, er, at navnetrends har en tendens til at springe to generationer over: navne, man selv finder gammeldags — sin mors eller fars generation — bliver sjældent valgt, mens oldemors og tipoldemors navne pludselig lyder friske og særegne igen.
En anden del af forklaringen er lydbilledet. Mange af de gamle navne er korte, har en blød lyd og er lette at udtale — egenskaber, der også kendetegner nutidens mest populære navne. Det er ikke tilfældigt, at et navn som Bodil (“hjælp, forbedring”) får en renæssance i samme periode, hvor korte, nordiske navne generelt vinder frem.
25 gamle pigenavne med betydning
| Navn | Betydning | Oprindelse |
|---|---|---|
| Bodil | ”forbedring, hjælp + kamp” | Germansk |
| Ingeborg | ”hedensk gud + værn” | Nordisk |
| Kirsten | ”kristen” | Latinsk |
| Grethe | ”perle” | Græsk |
| Gudrun | ”gud + hemmelig visdom” | Nordisk |
| Karen | ”ren” | Græsk |
| Inge | ”hedensk gud” | Nordisk |
| Dagny | ”dag + ny” | Nordisk |
| Ragnhild | ”de styrende magter, guderne + kamp” | Nordisk |
| Thora | ”(gudenavnet) Thor, torden” | Nordisk |
| Bjørg | ”værn, beskyttelse” | Nordisk |
| Randi | ”de styrende magter, guderne + smuk” | Norsk |
| Edith | ”rigdom + strid” | Engelsk |
| Elna | ”sol” | Svensk |
| Yrsa | usikker betydning | Nordisk |
| Alvilda | ”elver + kamp” | Nordisk |
| Augusta | ”den ophøjede” | Latinsk |
| Ane | ”nåde” | Græsk |
| Else | ”Gud er fuldkommen” | Hebraisk |
| Birthe | ”den ophøjede” | Nordisk |
| Lis | ”Gud er fuldkommen” | Hebraisk |
| Rigmor | ”mægtig + sindelag” | Tysk |
| Signe | ”sejr + ny” | Nordisk |
| Hilda | ”kamp + kamp” | Nordisk |
| Ada | ”pryd” | Hebraisk |
Navnene fra vikingetiden
En stor del af de gamle navne stammer helt tilbage fra oldnordisk og førkristen tid. Ragnhild betyder “de styrende magter, guderne” + “kamp”, Ingeborg betyder “hedensk gud” + “værn”, og Thora er en vikingetidig kortform af navne sammensat med gudenavnet Thor. Fælles for dem er, at de oprindeligt var beskyttelses- og lykkenavne — man gav barnet en gud eller en egenskab med på vejen, bogstaveligt talt indbygget i navnet.
Alvilda (“elver” + “kamp”) og Bjørg (“værn, beskyttelse”) hører til samme gruppe. De er sjældnere i brug i dag end for eksempel Astrid og Ingrid, men er stadig aktive, godkendte danske pigenavne.
Navnene fra 1930’erne og 1940’erne
En anden gruppe af de gamle navne har deres storhedstid lidt senere — i 1930’erne og 1940’erne, hvor navne som Kirsten, Inge, Grethe og Birthe toppede listerne over de mest brugte pigenavne i Danmark. Denne generation af navne er ofte lidt kortere og mere “danske” i lydbilledet end de oldnordiske sammensætninger — Grethe er en dansk kæleform af det græske Margrethe (“perle”), mens Karen er en dansk form af det græske Katharina (“ren”).
Dagny (“dag” + “ny”) og Gudrun (“gud” + “hemmelig visdom”) ligger tidsmæssigt et sted mellem de to grupper — udbredte i første halvdel af 1900-tallet, men med rødder tilbage i oldnordisk. Begge navne er i øvrigt gode eksempler på, at “gammelt” ikke er det samme som “svært at udtale”: de har samme korte, klare lydbillede som mange af nutidens mest populære navne.
De korte danske klassikere
En tredje gruppe er de helt korte, etstavelses navne, der har været brugt i Danmark i generationer uden nogensinde helt at forsvinde: Ane og Else (begge “Gud er fuldkommen”/”nåde”, varianter af hebraiske bibelnavne), Lis (kæleform i samme familie) og Edith (“rigdom” + “strid”, engelsk oprindelse, men udbredt i Danmark siden begyndelsen af 1900-tallet). Disse navne er interessante, fordi de i praksis aldrig er gået helt af mode — de har bare ligget lavt i statistikken i nogle årtier, mens andre navne har været i vælten.
Augusta (“den ophøjede”, latinsk) og Elna (“sol”, svensk-dansk variant) hører til samme kategori: navne, der lyder gammeldags for de fleste, men som stille og roligt er begyndt at dukke op igen i navnelisterne — typisk som en bevidst kontrast til de allermest populære navne på Top 50-listen.
De sjældneste af de gamle navne
Nogle gamle navne har aldrig for alvor fået deres comeback endnu og er derfor sjældnere at støde på i dag end for eksempel Alma og Astrid. Yrsa stammer fra Adam Oehlenschlägers skuespil af samme navn fra 1814 og blev populært i forbindelse med 1800-tallets nordiske navnerenæssance, mens Rigmor (“mægtig” + “sindelag”) og Randi (norsk sammentrækning af Ragnfrid, “de styrende magter, guderne” + “smuk”) begge er navne, der er langt mere udbredte blandt ældre generationer end blandt nyfødte i dag. Leder du efter et navn, der er gammelt uden at være almindeligt, er det værd at kigge nærmere på dem — se også vores oversigt over sjældne og unikke pigenavne, der samler dem sammen med flere andre lidt overset navne.
Sådan bruger du et gammelt navn uden at det virker gammeldags
Mange forældre er glade for betydningen og historien i et gammelt navn, men er bekymrede for, at det lyder for gammeldags i en børnehaveflok af Emma’er og Freja’er. Et par praktiske greb går igen hos dem, der vælger den vej. Det første er at bruge et gammelt navn som mellemnavn snarere end fornavn — så er historien og betydningen med, uden at det er det navn, barnet kaldes ved i hverdagen. Det andet er at vælge en af de lidt mere “moderne” udgaver af et gammelt navn: Karla i stedet for Karen, eller Signe i stedet for Sigrid, hvis den fulde, tunge udgave føles for meget.
Det tredje greb er simpelthen at kigge på Danmarks Statistiks aktuelle Top 50 — for som vores egen gennemgang viser, er en stor del af de mest populære pigenavne i 2025 faktisk gamle navne, der er kommet helt til tops igen. Med andre ord: et gammelt navn er ofte slet ikke så gammeldags, som det føles, når man vælger det.
Til sidst er det værd at huske, at “gammeldags” er en subjektiv fornemmelse, der ændrer sig hurtigt. De navne, der i dag opleves som mest tidssvarende — Emma, Sofia, Ida — var selv en del af 2000-tallets store navnebølge og vil om 30-40 år formentlig blive betragtet som “gamle” af en ny generation forældre. Vælger I et navn fra denne liste, er I med andre ord bare et par årtier foran kurven.
Hvad regnes som et “gammelt” pigenavn?
Vi regner navne som gamle, når de var blandt de mest udbredte i Danmark for 80-120 år siden, typisk i perioden 1900-1950, og enten er gået helt af mode eller er på vej tilbage i disse år. Det er en anden afgrænsning end “nordiske” navne, som handler om sproglig oprindelse snarere end tidsperiode.
Er gamle pigenavne stadig godkendt til nyfødte i dag?
Ja. Alle navnene på denne liste findes på Familieretshusets liste over godkendte fornavne og kan bruges frit — mange af dem er faktisk blandt de hurtigst voksende navne i disse år.
Hvorfor kommer gamle navne tilbage i mode?
Navneforskere taler om, at navnetrends springer to generationer: navne, forældrenes egen generation opfatter som gammeldags, virker friske, når det er oldeforældrenes generation, de stammer fra.
Hvilket gammelt pigenavn er mest populært i Danmark lige nu?
Ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal er Alma det mest populære pigenavn til nyfødte i 2025 — og det er samtidig et af de klareste eksempler på et gammelt navn, der er vendt tilbage.
Er der forskel på “gamle” og “nordiske” pigenavne?
De overlapper en del, men ikke helt. Gamle navne er defineret ved, hvornår de var populære, mens nordiske navne er defineret ved deres sproglige oprindelse. Et navn kan sagtens være både gammelt og nordisk, som Ragnhild — men et navn som Grethe er gammelt uden at være nordisk (det har græske rødder).
Kan man bruge et gammelt pigenavn som mellemnavn i stedet for fornavn?
Ja, det er en udbredt løsning. Et godkendt pigefornavn kan altid bruges som “fornavns-mellemnavn” — det giver barnet historien og betydningen med, uden at det er navnet, barnet kaldes ved i hverdagen.
Findes der gamle pigenavne, der aldrig er kommet tilbage i mode?
Ja, en del af navnene på denne liste, som Rigmor og Randi, er stadig sjældne blandt nyfødte i dag, selvom de var almindelige for flere generationer siden. Der er ikke nogen garanti for, at et gammelt navn får sit comeback — men historien viser, at det oftest sker før eller siden, når nok tid er gået.
Kilder: Dansk Navneleksikon, Københavns Universitet · navn.ku.dk: Historiske modenavne