Den amerikanske sanger og skuespiller Demi Lovato har i store dele af sit liv levet med lavt selvværd og en bipolarlidelse. Det har dog ikke afholdt hende fra at blive anerkendt som både sanger og skuespiller.

Demi Lovato er en amerikansk sanger og skuespiller. Hun blev først kendt i roller på Disney Channel. Senere har hun udgivet en række meget populære albums som sangerinde.Demi Lovato

Demetria Devonne Lovato, kaldet Demi, blev født 20. august 1992 i Albuquerque i New Mexico. Hun begyndte at spille klaver, da hun var syv, og at spille teater og danse, da hun var ti. Hun har derfor tidligt haft en interesse for sang, musik, dans og skuespil.

I skolen gik det hende knap så godt. Hun blev mobbet så meget, at hun bad sine forældre om at blive undervist derhjemme. Det fik hun lov til. Siden hen er Demi Lovato blevet talsperson for en organisation, der forsøger at forhindre mobning. Hun har også været med i et afsnit af America’s Next Top Model, hvor hun talte om, hvor vigtigt det er ikke at mobbe hinanden.

 Karrieren startede på Disney Channel

I 2002, da Demi Lovato var ti år gammel, fik hun rollen som Angela i TV-serien Barney & Friends på Disney Channel. Hun medvirkede i serien i to sæsoner. Sideløbende var hun med i enkelte af afsnit af populære serier som Prison Break og Just Jordan.

Rollen som Angela førte til andre roller på Disney Channel. Den mest kendte er rollen som Mitchie Torres i filmen Camp Rock, der blev vist første gang i 2008. Der sang Demi Lovato fire af sangene på soundtracket og blev dermed også kendt for sin stemme. Soundtracket gjorde, at hun fik mulighed for at lave sin egen tour forud for, at hendes album skulle komme. Derudover var hun også med på Jonas Brothers’ tour.

I september 2008 udgav Demi Lovato sit debutalbum, Don’t Forget. Det blev godt modtaget af hendes fans: Den første uge blev der solgt 89.000 eksemplarer, og i alt blev der solgt 500.00 eksemplarer. 10 af sangene på pladen var skrevet i samarbejde med Jonas Brothers.

Karrieren kommer for alvor i gang

I 2009 medvirkede Demi Lovato i flere Disneyfilm og -serier. Det var blandt andet serien Sonny with a Chance, hvor hun spiller Sonny Munroe, der er en helt almindelig pige, der kommer med i sin yndlingsserie So Random.

Samme år lavede Demi Lovato sangen Send It On sammen med Jonas Brothers, Miley Cyrus og Selena Gomez. Alle pengene, som de tjente på sangen, blev doneret til at hjælpe miljøet gennem Disneys Worldwide Conservation Fund.

I juli 2010 udgav Demi Lovato sit andet album, Here We Go Again. Det blev også rigtig godt modtaget og solgte hele 108.000 eksemplarer den første uge. Hun tog på en tour til 40 byer med albummet og vandt en Teen Choice Award for bedste tour sammen med David Archuleta, der havde været med hende på dele af turen.

Demi Lovato

Færdig med skuespil for denne gang

I slutningen af 2010 kom den anden Camp Rock film. Den blev dog ikke så godt modtaget. Det gjorde soundtrackene til Camp Rock og Sonny with a Chance heller ikke. Nogenlunde samtidig annoncerede Demi Lovato, at hun ikke længere ville spille med i Sonny with a Chance, men udelukkede ikke, at hun en dag ville vende tilbage til at spille skuespil.

Demi Lovato udgav sit tredje album i september 2010, Unbroken. På albummet begyndte hun at eksperimentere mere med R&B, hvilket kritikerne på den ene side roste, fordi hun var blevet dygtigere som musiker, men på den anden side kritiserede, fordi de ikke var vilde med sangene på albummet. Det var hendes fans dog til gengæld. Ikke mindst sangen Skyscraper, der handler om selvværd og selvtillid.

Demi Lovato blev vært for det amerikanske X-factor, hvor hun fik ansvaret for kategorien af unge sangere. Hun fik efter sigende en løn på en million dollars for jobbet. Det er 6,3 millioner kroner. Da hun kom tilbage og var dommer på den næste sæson, skulle hendes løn være blevet fordoblet.

Tilføjer forfatter til cv’et

I 2013 udgav Demi Lovato sit fjerde album, Demi. Det blev godt modtaget af både kritikere og fans, der godt kunne lide blandingen af synthpop og bubblegumpop. Albummet solgte 110.000 kopier den første uge. Senere på året lavede Demi en deluxe udgave, hvor der var fire nye sange på.

Samme år var hun med i den populære TV-serie Glee, der kombinerer sang og skuespil. Der spiller hun en musiker, der kæmper for at slå igennem. Hun var med i fire episoder af serien.

Udover at arbejde på musikken begyndte Demi Lovato også at skrive bøger. Hun udgav bogen Vær Stærk, der handler om, hvordan hun fik succes på trods af, at hun var blevet mobbet, havde lavt selvværd og havde en bipolarlidelse.

Dokumentarfilm skal vise virkeligheden

Demi Lovatos femte album, Confident, udkom i 2015. Albummet afspejlede netop, hvor meget selvtillid Demi havde både som musiker og som person. Da albummet udkom, fortalte hun blandt andet, at hun aldrig tidligere havde følt sig så sikker på sig selv.

2017 stod i dokumentarernes tegn. I starten af året udkom dokumentaren, Beyond Silence, om sindslidelser, som Demi Lovato havde været producer på. Hun har fortalt, at hun er meget beæret over at kunne være med til at give en stemme til dem, der ikke så tit bliver hørt.

I oktober 2017 lagde Demi Lovato en dokumentar på sin youtube-profil, der handlerde om hende selv. Den hedder Demi Lovato: Simply Complicated og er blevet set over 11 millioner gange.

Fra kærlighed til venskab

Demis længste forhold var med den 12 år ældre skuespiller Wilmer Valderama. Han er bedst kendt for sin rolle som Fez i That 70’s show. Han har hjulpet hende meget med at bygge hendes brand op og på den måde blive en stjerne. De var sammen fra 2010 til 2016. Deres forklaring på bruddet var, at de havde det mere som om, at de var venner, end at de var kærester.

Allerede mens Demi Lovato og Wilmer Valderama var sammen, fortalte Demi i et talkshow, at hun er til både mænd og kvinder. I dag siger rygtet, at hun dater Lauren Abedini, en amerikansk DJ.

Demis bog hjælper på selvværdet

Demi Lovatos bog om hendes egen historie er også en, der har inspireret mange andre. I Vær Stærk er der 365 citater, der har været med til at inspirere Demi og gøre, at hun fik et bedre selvværd og mere selvtillid.

Elsker du at danse, kan du for eksempel konkurrere mod nogle af dine venner, når du danser til Demis sange på Just Dance 2018. 

Dokumentar om Demi

Demis liv har ikke været let hele vejen igennem. I skolen blev hun mobbet så meget, at hun hellere ville undervises derhjemme. Hun har også lidt af biloparlidelse, der gør, at ens humør svinger meget. Dokumentaren om hendes liv er meget spændende og giver et godt indblik i hendes liv og hverdag.

Demis stemme med i Frozen

En af Demis måske mest kendte sange er faktisk slet ikke fra hendes egne plader, men fra filmen Frozen eller Frost, som den hedder på dansk. Sangen Let it Go (Lad det ske) er blevet kendt verden over.

 

Se også vores andre biografier af blandt andet Gigi Hadid, Emma Watson og Jennifer Aniston.