Blake Lively er en amerikansk skuespiller, der har medvirket i blandt andet serien Gossip Girl og film som The Sisterhood of the Travelling Pants og The Private Life of Pippa Lee. Hun har også været ansigt ud ad til for blandt andet Gucci og L’Oreal.

Blake Lively er en amerikansk skuespiller, der bedst er kendt for sin rolle i serien Gossip Girl. Hun blev født 25. august 1987 i Tarzana, der er en forstad til Los Angeles. Hendes forældre Ernie og Elaine er begge skuespillere og undervisere i skuespil. Det var da også sådan, at Blake først begyndte at snuse til faget. De tog hende nemlig med, når de underviste. De ville nemlig ikke lade hende være alene med en babysitter.

blake lively

Udover den kendte tv-serie, har Blake Lively også været med i en række film. Du kender sikkert som The Sisterhood of the Travelling Pants, Green Lantern, The Savages og The Private Life of Pippa Lee.

Havde planer om at gå på Stanford University

Selvom begge Blake Livelys forældre og alle hendes fire søskende på den ene eller anden måde er involveret i showbizz-verdenen i Hollywood, var Blakes oprindelige plan en anden. Hun ville ind på det prestigefyldte Stanford University.

blake lively og stanford university

Stanford University

Da hun gik i high school, fik hendes bror hende dog overtalt til at gå til nogle auditions. På den måde fik hun rollen som Bridget i den første film om The Sisterhood of the Travelling Pants fra 2005. Her finder fire meget forskellige veninder et par bukser, der på magisk vis kan passe dem alle. Bukserne og deres breve til hinanden bliver det, der holder dem sammen en sommer, hvor de er adskilt.

Blake Lively brændte så meget igennem i sin rolle som Bridget, at hun blev nomineret til en Teen Choice Award.

Fans skaffede Blake rollen som Serena

Fans af The Sisterhood of the Travelling Pants var vilde med Blake Livelys optræden i filmen. Så vilde med hende at de mente, at hun ville være perfekt i rollen som Serena van der Woodsen i serien Gossip Girl. Gossip Girl bygger lige som The Sisterhood på en bog. De begyndte at skrive om det på forskellige fora på nettet, og det var noget, som casteren til serien, David Rapaport, fik øje på.

”Blake var den ultimative It Girl, og jeg var så bange for, at vi ikke ville få hende,” har David Rapaport sagt om processen. Producerne var da heller ikke helt tilfredse med Blake Lively til at starte med: De syntes, at der var for meget Californien over hende. Specielt i forhold til, at hun skulle spille en pige fra New York. Blake glattede dog sit hår og fik rollen.

blake lively i gossip girl

Det gjorde i den sidste ende, at hendes medskuespiller Leighton Meeter, der spiller Blair Waldorf i serien, var nødt til at farve sit hår mørkt gennem alle årene. Og det var netop fordi folkene bag mente, at det ville være for meget, hvis der var to, der havde lyst hår.

Blake blev overbevist på grund af tøjet

Selv efter, at Blake Lively var blevet tilbudt rollen, var hun dog ikke helt sikker på, at det var noget for hende. Hun syntes, at det var en stor mundfuld at skrive kontrakt på en tv-serie, der kunne fortsætte i mange år. Producer Josh Schwartz mener, at det, der fik hende til at sige ja, var, at hun fandt ud af, hvor meget lækkert tøj, hun fik lov til at gå med.

Ifølge Josh Schwartz skulle hun have sagt: ”Vent, så I vil have, at jeg skal flytte til New York og gå i det mest fantastiske tøj, hvoraf jeg rent faktisk får lov til at beholde noget af det?”

Blake Lively spillede rollen som Serena van der Woodsen fra 2007 til showet sluttede i 2012. Hun havde egentlig planer om at gå på college ved siden af sit arbejde på serien, men det blev ikke til noget.

Anmelderne er vilde med Blake

En af de roller, som Blake Lively fik mest ros for af anmelderne, er rollen som den unge Pippa Lee i The Private Life of Pippa Lee fra 2009. Den følger en midaldrende kvinde, der har flash backs til sin ungdom, hvor Blake Lively spiller det yngre jeg. En af anmelderne kaldte Blakes optræden for ”sensationel”. Du kan få et indtryk nedenfor af hvorfor:

Da Blake Lively i 2012 spillede med i filmen Savages sammen med blandt andet Salma Hayek og John Travolta, var anmelderne også meget begejstrede for hendes rolle. Anmelderen Drew McWeeny kaldte hendes præstation for ”klog og bedrøvelig, fordi hun spiller O (Blakes rolle, red.) som en knækket, krævende lille person.”

Det var egentlig skuespiller Jennifer Lawrence, der skulle have haft rollen. Men hun var nødt til at springe fra, da hun skulle være med i filmen The Hunger Games – og det var jo kun Blakes held.

Blake bliver ansigtet på parfume og creme

I 2012 blev Blake Lively valgt til at være ansigtet på Guccis nye parfume, Gucci Premiere. Hun medvirkede blandt andet i en reklamefilm, der er instrueret af den danske instruktør Nicolas Winding Refn. Blake Lively har sagt om projektet, at hun er virkelig stolt. Stolt over at repræsentere Gucci Premiere, fordi hun beundrer dens kvaliteter.

Året efter, i 2013, kom Blake Lively med i en stor kampagne for L’Oreal. Kampagnen hyldede forskellighed.  Her afslørede Blake blandt andet, at hun var af delvis indiansk afstamning. Det affødte dog en del kritik på de sociale medier. Blake Lively havde nemlig ikke nogle beviser på, at hun nedstammer fra indianerstammen Cherokee.

Kærester med sine medspillere

Da Blake Lively i 2007 begyndte at indspille Gossip Girl serien, mødte hun Penn Badgley, der spiller rollen som Dan Humphrey. Blakes og Penns roller blev forelskede i hinanden på skærmen. Udenfor skærmens søgelys blev Blake og Penn også forelskede. De to var kærester fra 2007 til de slog op i 2010.

Blake er i dag gift med skuespilleren Ryan Reynolds, som hun også har to børn med, James og Inez. Men det lå bestemt ikke i kortene, at de to skulle være kærester. De mødte hinanden i 2011, da de spillede sammen i superheltefilmen Green Lantern. Efterfølgende blev de to gode venner.

Der gik derfor halvandet år, inden de to fik øjnene op for hinanden for alvor. Det var på en dobbeltdate, hvor de begge var på date med nogle andre. Ryan Reynolds har beskrevet det som en meget akavet oplevelse. Der var tydeligvis mere kemi mellem Blake og ham end mellem de to, som de hver for sig var på date med.

ryan reynolds

Ryan Reynolds

Se mere til Blake Lively

Der er ikke noget bedre en regnvejrsdag, end at kunne sætte en god serie på og så sidde indenfor hele dagen. Den serie kunne meget vel være Gossip Girl. På hjemmesiden gucca.dk kan du få et sæt med alle seks sæsoner.

På siden kan du også finde nogle af Blake Livelys populære film. Det er blandt andet Savages og Green Lantern.

Blake og de magiske bukser

Blake Livelys første store rolle var i filmen The Sisterhood of the Travelling Pants. Her finder fire piger et par bukser, der passer dem alle. Bukserne bliver omdrejningspunktet og er med til at holde sammen på gruppen en sommer, hvor de ellers skal vidt forskellige ting.

Manges yndlingsscene fra første sæson af Gossip Girl

I serien Gossip Girl spiller Blake den rige pige Serena van der Woodsen. I dette klip fra første sæson taler hun for første gang med sin senere kæreste – både på skærmen og i virkeligheden – Dan Humphrey/Penn Badgly.

Blake Lively i All I Can See Is You

Sidste film på stammen fra Blake Lively er All I Can See Is You. Her er der skruet op for spændingen, og ned for romantikken. Det er en drame/thriller, Filmen handler om en blind pige der får synet igen. Ikke alt er så harmonisk som hun regnende med. All I Can See Is You kan du se en trailer for nedenfor:

Læs eventuelt også vores portræt af sangerinden Miley Cyrus, Du kan også finde mandlige portrætter her på siden. Du kan for eksempel læse om hotte Channing Tatum her. Det kunne også være den romantiske stjerne Zac Efron.