Jennifer Lawrence har spillet en lang række forskellige roller. Hun er selvlært skuespiller fra en lille by i USA.
Jennifer Lawrence er en amerikansk skuespiller, der blev kendt for sin rolle i filmen Winter’s Bone fra 2010. Hun blev nomineret for en Oscar for sin præstation i 2011. To andre roller, som Jennifer Lawrence er særligt kendt for, er sin rolle som Katniss Everdeen i Hunger Games filme, og sin rolle som Tiffany i Silver Linings Playbook. Silver Linnings Playbook vandt hun en Oscar for i 2013.
Skuespil gav Jennifer et fristed
Jennifer blev født 15. august 1990 og voksede op i Louisville i Kentucky i USA. Hendes forældre hedder Gary og Karen Lawrence og er helt almindelige mennesker. Hendes far er bygningsarbejder. Jennifer Lawrence mor har en sommerlejr, hvor Jennifer plejede at arbejde om sommeren som teenager. Hun har to ældre brødre, der hedder Ben og Blaine.
Som barn led Jennifer Lawrence af hyperaktivitet og social angst, hvilket gjorde, at hun ikke brød sig særligt meget om sin barndom. Hun havde dog et fristed, og det var, når hun stod på en scene. Der forsvandt det hele pludselig.
Forældre var ikke meget for skuespilleriet
Fordi skuespilleriet var et fristed for Jennifer, gennemførte hun high school på bare to år med et gennemsnit på 3,9 (det er virkelig godt!). Hun ville nemlig være skuespiller så hurtigt, som hun kunne. Hendes forældre var dog ikke meget for den ide, har hun fortalt.
”Min mor ønskede i starten, at det skulle slå fejl for mig, så jeg ville komme tilbage til Kentucky,” siger Jennifer ifølge den britiske avis Daily Mail. ”Da hun så, hvor jeg glad jeg blev af at spille skuespil, blev hun dog overbevist om, at det er det rigtige for mig, og nu er hun virkelig stolt af mig.”
Opdaget på fortovet
Da Jennifer var 14 år, var hun i New York med sin mor. Der kom en mand hen til dem og sagde, at han kom fra et modelbureau, og at de gerne ville have hende som model.
”Min mor gav ham bare sit nummer. Hun havde ingen ide om, at det nogen gange bliver brugt som et trick og derfor kan være farligt eller creepy,” har Jennifer fortalt til MTV. Allerede kort efter, at hun havde talt med manden tog Jennifer Lawrence en vigtig beslutning. Hun ville gerne være model, men kun hvis det betød hun også kunne få lov til at spille skuespil.
Karrieren startede i tv-serier
Jennifer Lawrence startede med at være med i tv-serier, da hun var 16 år gammel. Hun havde mindre roller, hvor hun var med i et eller to afsnit. Hun har kun fået en enkelt skuespiltime nogensinde, alt andet er selvlært og bygger på en blanding af hendes følelser og fantasi.
Blandt de tv-serier, som Jennifer havde mindre roller i, er Cold Case og Medium, der begge er krimier, der har været rimelig kendte herhjemme i Danmark også.
Gennembrud i Winter’s Bone
Jennifers store gennembrud kom i filmen Winter’s Bone fra 2010. Der spiller hun pigen Ree, der leder efter sin far, der sælger stoffer, i et meget hårdt og barskt miljø i USA.
Hun fik en oscar-nominering for rollen, og det er derfor nærliggende at tro, at det ikke var noget problem for hende at få rollen til at starte med. Men faktisk syntes producerne, at hun var for pæn, da hun var til casting. Jennifer vidste dog, at der skulle være en casting i New York dagen efter, så hun tog derfor et natfly til byen.
”Det hjalp,” har hun fortalt til NPR. ”Jeg havde røde øjne, havde ikke været i bad og havde ingen make-up på. Til sidst måtte de indrømme, at jeg havde ret, når jeg sagde, at jeg slet ikke var så pæn.”
Følsom, men hård heltinde i Hunger Games
Det gik anderledes nemt for Jennifer at få en rolle i filmen Hunger Games. En af producerne har fortalt, at lige så snart Jennifer kom ind til audition, vidste produceren, at det var den helt rigtige, som de havde fat i.
I filmen spiller Jennifer pigen Katniss Everdeen, der lever i et dystopisk univers, hvor der hvert år bliver holdt en konkurrence på døden, The Hunger Games. Katniss’ lillesøster bliver valgt til konkurrencen, men Katniss melder sig i stedet for hende. Det var scenen, hvor Katniss siger farvel til sin lillesøster, der overbeviste produceren om, at Jennifer er den helt rigtige til rollen. Efterfølgende er der kommet tre film mere om universet, hvor Jennifer er med i alle film.
Oscar for Silver Linings Playbook
I 2012 fik Jennifer Lawrence rollen som Tiffany i Silver Linings Playbook. Det er endnu en af de roller, som hun er særligt kendt for. Filmen handler om to mennesker, der begge har psykiske problemer, men som hjælper hinanden med at komme over dem.
Alle er enige om, at Jennifer Lawrence spillede rollen helt fænomenalt. Det var da derfor heller ikke underligt, at hun vandt en Oscar for sin rolle i 2013. Det var i øvrigt, der hvor hun faldt, da hun var på vej op af trappen for at modtage sin pris. Se klippet længere nede i teksten, og hvad Jennifer sagde, da hun modtog prisen.
Mange film på CV’et allerede
Udover de tre ovennævnte film har Jennifer selvfølgelig også være med i en lang række andre film. Det er for eksempel X-men filmene, hvor hun spiller Raven, der måske for mange er bedre kendt som den blå mutant Mystique. Jennifer har indtil videre været med i tre X-men film, og en fjerde har premiere i 2018.
Derudover er Jennifer også kendt for sine roller i blandt andet American Hustle, der handler om FBI og mafiaen i 1970’ernes USA, Joy, der handler om en kvinde, der starter sin egen virksomhed, og Passengers, hvor to mennesker pludselig befinder sig alene på et rumskib.
Jennifers kærester
Modsat mange andre Hollywood skuespillerinder har Jennifer ikke en lang liste med mænd. Jenifer har ikke haft behov for at finde kærester, slå op med dem, finde sammen med dem igen og så har droppet dem til fordel for nogle helt andre. I 2010, da hun første gang var med i en X-men film, blev hun kærester med en af sine medstjerner, skuespilleren Nicholas Hoult. De var sammen i fem år.
Derefter fandt Jennifer sammen med Coldplay-sangeren Chris Martin i omkring fire måneder. I 2016 mødte Jennifer instruktøren Darran Aranofsky, som hun har været sammen med siden. Han instruerede Jennifer i filmen Mother!, der kommer senere i år (2017). Den handler om en ung kvinde, der lever fredelig ude på landet med sin mand, indtil et mystisk par pludselig dukker op.
Meget mere Jennifer Lawrence
Hvis du endnu ikke har . Der kan du også finde nogle af de andre film, som Jennifer har været med i, for eksempel X-men og American Hustle.
Fald på trappen
Da Jennifer i 2013 modtog en Oscar som bedste skuespiller for sin præstation i Silver Linings Playbook, faldt hun, da hun skulle op af trappen.
I denne video kan du høre, hvad Jennifer sagde til at modtage prisen.
Denne vide kan desværre ikke indlejres her på siden. Du kan til gengæl se den på YouTube her.
Bueskydende heltinde
I Hunger Games spiller Jennifer Katniss Everdeen, der er kendt for at være god til at skyde med bue og pil. Se hendes evner her.
Læs også de fantastiske biografiske artikler om Emma Watson og Miley cyrus her.