Får du veninder på besøg, har du måske lyst til at forkæle dem. De fleste mennesker elsker mad – det ligger simpelthen indkodet i vores DNA at hungre efter et lækkert måltid – så man tager som regel altid kegler, hvis man disker op med et lækkert måltid.

 

Men hvad skal man så servere?

Det får du svaret på her i denne artikel, hvor vi, i samarbejde med Godappetit vil præsentere dig for en række velsmagende og delikate retter, som med meget stor sandsynlighed vil falde i dine veninders smag!

 

Madpandekager

Madpandekager med diverse grøntsager, kød og en velsmagende dressing er ret nemt at lave – eller i hvert fald gøre klar.

Du behøver nemlig ikke portionsanrette madpandekagerne – faktisk er det en god idé, hvis du blot gør fyldet klar, hvorefter dine veninder selv kan fylde deres pandekager med det fyld, de nu måtte have lyst til. På den måde er du sikker på, at alle kan lide maden, og som en bonus bliver din opgave også lidt lettere, fordi du ikke skal fylde og rulle hver enkelt pandekage.

Det er praktisk talt kun fantasien, som sætter grænsen for, hvad du kan fylde i en madpandekage, men man går aldrig galt i byen med krydret okse- eller kyllingekød med en frisk salat og en velsmagende cremefraiche-dressing.

 

Lasagne

Er der nogen, som ikke kan lide lasagne? Vi har stadig til gode at møde en. En lasagne er derfor et godt bud på et lækkert måltid til dine veninder.

En stor fordel ved lasagne er, at du kan gøre den klar i god tid, så den blot skal varmes, når du og dine veninder er sultne og klar til at spise.

Er du heldig, er der måske lidt lasagne til overs til dagen efter, hvor den typisk smager endnu bedre!

 

Hjemmelavet pizza

Vi bliver i det italienske hjørne lidt endnu, for næste anbefaling er endnu en specialitet fra støvlelandet sydpå.

Ligesom lasagne er et hit hos de fleste, kan man simpelthen heller ikke gå galt i byen med en pizza. Du kan naturligvis vælge den lette løsning og bestille pizzaer som take-away, men dine veninder vil med stor sandsynlighed sætte pris på, hvis du selv har sørget for tilberede de runde herligheder.

Vi anbefaler, at du undgår de færdiglavede deje, som findes på køl i supermarkedet, og i stedet selv laver din dej fra bunden. Det kræver næsten ingenting at lave en god pizzadej, og det gør en verden til forskel for det endelige resultat!