Der sker meget, når man rammer teenageårene. Ikke kun i form af at træde ind i ungdommen og begynde at få helt nye oplevelser, men også med kroppen. For kroppens hormoner forandres, hvilket kan føre til udfordringer med uren hud. Heldigvis kan du selv hjælpe med at give din hud de bedste forudsætninger mod det.

Puberteten opleves vidt forskelligt fra den ene unge til den næste. Der sker meget med både kroppen, men også hele mentaliteten og selvbevidstheden. Netop de ting gør også teenageårene til en svær periode, hvor mange kan føle sig usikre. Særligt med det konstruerede pres fra sociale medier, der skildrer det perfekte liv og udseende, kan man føle sig ude fra normen – på trods af at man er helt perfekt, som man er.

 

Særligt udseendet har stor betydning som ung. Og en af de ting, som man kan opleve som en gene i teenageårene er bumser og uren hud i ansigtet.

 

I dette indlæg vil vi hjælpe dig med at blive klog på, hvad du selv kan gøre for at holde din urene hud nede.

 

Det kan du selv gøre

Du behøver ikke at blot affinde dig med at have uren hud. For selvom din produktion af kønshormoner kan give uren hud, kan du også selv arbejde på at gøre huden fri for urenhederne.

 

Det skal dog nævnes, at nogle unge i puberteten rammes i så høj en grad af uren hud (akne), at almindelig hudpleje ikke kan afhjælpe problemet. Her er det i stedet nødvendigt at kontakte egen læge og blive henvist til en hudspecialist.

 

Nemme tips til dig, der vil bekæmpe uren hud

Når du skal bekæmpe uren hud, er det værd at forstå, at den urene hud er et udtryk for en overproduktion af mere olie og talg, som sammen med døde hudceller tilstopper dine porer. Derfor skal du i høj grad fokusere på at rense huden dagligt med en god ansigtsrens. Du kan nemlig ikke nøjes med at bruge vand, da det kræver en gel eller ’sæbe’ at opløse fedt og rense porerne ordentligt.

 

Efter at have renset med an ansigtsvask kan det være en god idé at bruge en mild toner. Den fjerner nemlig det sidste overskydende skidt og snavs, og gør huden klar til at optage efterfølgende creme.

 

Når du har gennemført disse trin, så skal du bruge en god ansigtscreme. Her er det værd at have for øje, at du ikke bør bruge en creme baseret på olier. Brug i stedet en vandbaseret, som ikke tilskynder mere fedtet hud, som det ville være tilfældet med oliebaseret creme.

 

Disse trin er faktisk alt, som du skal huske de fleste dage om ugen, hvor du bruger produkterne både morgen og aften.

 

Men! Et par gange ugentligt kan du med fordel også anvende en ansigtsmaske. Disse dage kan du vaske ansigtet med din ansigtsrens, komme masken på og lade den side, inden du skyller den af, bruger toner og til sidst kommer creme på. Brug masken om aftenen på disse dage, hvor den vil hjælpe med at dybderense dit ansigt.

 

Husk også, at det er vigtigt, at du følger rutinen regelmæssigt, så dine produkter får tid til at virke. Efter en 4-6 uger bør du begynde at se en forskel.