Gennem mange årtier har kvinder – unge som ældre – forsøgt at få længere bryn og fyldigere vipper – både med og uden held. Nu er der heldigvis kommet så mange løsninger, at der med garanti er én, der også virker for dig. Læs om lækre vipper og ’eyebrows on fleek’ her.

Bambivipper og Cara Delevigne-øjenbryn lyder som en drøm, der aldrig går i opfyldelse. Det behøver det dog ikke at være. Der findes mange forskellige metoder – naturlige som kemiske – der kan give dig lige præcis det look, du drømmer om.

øjenvipper

Bryn- og vippeserum

Efterhånden er det blevet mere og mere populært at bruge serum til at opnå de ønskede øjenvipper og bryn. Det skyldes, at du nu kan få ’en, der både mindsker tabet af hår, men også stimulerer hårvæksten.

Der er forskellige måder, hvorpå du kan påføre dit vippeserum. Der findes eksempelvis en helt simpel mascaraløsning, hvor den påføres som en del af din hverdagsmakeup.

En mere effektiv løsning er en gel, som du smører på vippeområdet morgen eller aften. Den fungerer som en form for lim, der gør, at dine øjenvipper ikke falder af så ofte, som de ellers ville.

Et serum til dine øjenbryn stimulerer væksten af hår. Det betyder, at du kan påføre den på de områder, hvor du ikke har så mange hår. Du kan læse mere om eyelash serum her.

brow og lashes

Få længere øjenvipper

Hvis ikke daglig påføring af serum er noget for dig, så kan det være at eyelash extensions er det. Det er en meget populær behandling som flere og flere vælger, enten op til store fester og sammenkomster eller blot som en del af dagligdagen.

eyelash extensions

Behandlingen er meget simpel: Lange vipper limes individuelt på dine naturlige vipper for at give enten længde eller fylde. Det holder i helt op til 6 uger ad gangen, før dine naturlige vipper falder ud, og dine extensions falder med.

Hvis du ikke ønsker at bruge den tid og vedligeholdelse, det kræver at have øjenvippeextensions, er eyelash lift også en mulighed. Her bruges en silikoneform og en speciallim til at bukke dine øjenvipper med. De får et mærkbart buk, der holder i mange uger. Fordelen ved denne procedure er, at det forsvinder langsomt og helt naturligt.

Begge dele kan du læse meget mere om lige her.

Få fyldige øjenbryn – næsten permanent

Microblading er den nyeste løsning inden for øjenbrynsbehandling. Der er stor forskel på denne metode og så de traditionelle tatoverede øjenbryn – og så ikke alligevel.

Microblading giver et skønt naturligt udtryk, fordi hver enkelt hårstrå bliver ’tatoveret’ på. Denne metode giver illusionen af rigtige hår og et fyldigt bryn. Det er en særlig teknik, der som oftest enten er semi- eller helt permanent.

Den naturlige løsning

Der findes selvfølgelig nogle husråd til dig, der gerne vil få flottere bryn og vipper helt naturligt. Eksempelvis kan du mindske brugen af makeup og makeupfjerner omkring øjnene. Færre gnidninger betyder, at dine øjne ikke bliver irriterede, og at vipperne ikke bliver trukket ud så ofte.

Nogle mennesker sværger til vaseline som en form for naturlig øjenvippe- og brynkur, der skulle holde hårene fugtede og dermed mindske tab.