Er det blevet til en ferie med veninderne? Vi piger elsker at holde ferie sammen. Der er noget helt specielt i at rejse med sine veninder. Når vi rejser sammen med veninderne er der garanti for masser af grin, hyggelige stunder og fantastiske minder.

Solferie I Sharm el-Sheikh

Byen Sharm el-Sheikh ligger i Egypten, og er et fantastisk feriested af besøge med veninderne. Der er mange turister i byen, og dette skyldes det fantastiske vejr, de mange seværdigheder, de smukke strande og gode restauranter. Her kan I skrue helt op for tøsehyggen.

En tur på stranden

Vi piger elsker at gå på stranden, og I bliver bestem ikke skuffede når I besøger Sharm el-Sheikh. Der er flere lækre sandstrande, hvor I kan ligge og dase og slikke sol. Når I skal ud og bade, anbefales det at I tager badesko på, fordi der både er klipper og skarpe koraller på havets bund. Vandtemperaturen ligger typisk mellem 25 og 30 grader, så det er meget behageligt at bade i.

Hvis I har lyst til at prøve kræfter med at dykke, er dette det oplagte sted at gøre det. Her kan I se på smukke koralrev, samt tusinder af forskellige farvestrålende fisk.

Lækre madoplevelser

Når vi piger rejser sammen, går vi for det meste også meget op i, at få noget lækkert mad. Og det må helt sikkert også gerne være instagram værdigt. Her vil Sharm el-Sheikh bestemt ikke skuffe jer. Især ikke hvis I er til masser af smag og krydderier, dette kendetegner nemlig den egyptiske mad. Hvis I derudover også elsker fisk og skaldyr, er I helt sikkert endt det rette sted. Sharm el-Sheikh ligger ud til havet, og det ses tydeligt i deres mad der bugner med fisk, rejer, blæksprutter, muslinger osv.

Mode og shopping på ferien

Når vi kvinder rejser, går vi meget op i hvad der kommer i kufferten. Du kan med fordel lave et lille skema og finde ud af hvad der er nødvendigt at have med til en fuldendt ferie med tøserne. Det er vigtigt at huske tøj til alle lejligheder. Lækre strandkjoler, smukke kjoler til restaurantbesøg, festligt tøj til festlige lejligheder og selvfølgelig lækkert badetøj. Sommeren er lig med farver. Derfor skal du ikke være bange for at pakke rigeligt med farverigt tøj.

Husk også lidt plads i kufferten til shopping. Vi kvinder elsker at shoppe. Især når vi er på ferie, er det dejligt at have nogle minder med hjem, i form af tøj og sko. Derfor ville det være ærgerligt hvis din kuffert er så proppet, at du slet ikke har plads til lidt ekstra tøj på hjemturen.