Du kan spare mange penge på dine skønhedsprodukter ved at udføre forskellige opgaver selv eller at fremstille creme og masker selv.

Det er naturligt, at du går meget op i dit udseende, og at du gerne vil se så godt ud som muligt. Men det kan også komme til at koste dig mange penge, hvis du skal gå til professionelle for at få klippet dit hår og ordnet dine negle. Derudover kommer selvfølgelig omkostningerne til alle de produkter, som du skal bruge.

Derfor kan det være en god ide, at du ser på, hvilke af tingene du kan gøre selv. For der er rigtig mange penge at spare ved at fremstille og udføre nogle af dine skønhedsritualer derhjemme.

Lav selv dine akrylnegle

Akrylnegle er både flotte og meget holdbare. Det er derfor naturligt, at det er en del af dit look, som du vil prioritere højt – og bruge mange penge på. Det behøver dog ikke at være sådan. Du kan nemlig sagtens selv sætte neglene på og skabe de smukke mønstre, som en professionel gør.

På nettet kan du købe forskellige former for sæt til akrylnegle, så du kan få den form for negle, som du foretrækker. Det kan for eksempel være med franske smil, C-kurve eller pinch klemmer. Når du skal i gang, bør du købe et startsæt, som du så derefter kan bygge videre på. Mangler du inspiration til, hvilke sæt du har mulighed for at købe, så se udvalg her.

Fremstil creme af kokosolie og bivoks

Cremer til ansigtet og kroppen fylder helt sikkert også en stor del af dit budget til skønhedsprodukter. Vil du gerne spare penge, kan du dog faktisk nemt selv fremstille din egen creme. Det er ikke bare med til at spare dig for mange penge, du ved også, at din creme kun består af naturlige ingredienser. Dermed kan du være sikker på, at du ikke bliver udsat for en masse kemikalier.

En nem opskrift er, at du blander kokosolie og bivoks. Du kan købe kokosolie i supermarkedet, mens bivoks kan bestilles via nettet eller købes i helsebutikker. Kokosolien tilfører din hud fugt, mens bivoksen hjælper med at give den rette tekstur til cremen. Du kan tilføre duft og forskellige andre ingredienser til cremen alt efter behov.

Find ingredienserne til din ansigtsmaske i køkkenet

Hvis du er vild med at lægge en ansigtsmaske og virkelig få renset din hud eller tilføre den ekstra fugt, er der faktisk ingen grund til at bruge mange penge på dyre masker. I stedet kan du gå ud i køkkenet og finde de ingredienser, du skal bruge.

Har du tør hud, kan du fremstille en lækker fugtgivende maske med kaffegrums og olie. Du blander de to og lader det sidde i ansigtet i 1 til 2 minutter, så vasker du det af igen og vil opleve, at din hud er blevet meget blødere.

Har du fedtet hud, skal du i stedet have fat i en avokado og en citron. Citronsaften virker antibakterielt, hvilket er særligt godt for dig, der har fedtet hud, fordi du har tendens til bumser.