Selvom det måske er noget, de færreste taler åbent om, så er sexsygdomme udbredte i samfundet. Det er bestemt ikke noget, du behøver at skamme dig over, men det kan være vigtigt at tage seriøst. Hvis du ikke sørger for at gøre noget ved det, så kan du nemlig risikere, at det udvikler sig til noget værre. Det er derfor også vigtigt, at du er bevidst om, hvordan du bedre beskytter dig mod dem.
Vær opmærksom på de skjulte sygdomme
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at det ikke er alle sexsygdomme, som altid giver symptomer. Det betyder desværre ikke, at de ikke stadig kan påvirke dig. Det gælder for eksempel med klamydia.
Selvom du ikke har nogle symptomer på klamydia, så kan det stadig have en negativ effekt på din krop. Derfor er det vigtigt at holde øje med det.
Det bedste du kan gøre er at lade dig teste regelmæssigt, hvis du er seksuelt aktiv. Det gælder især for de mest udbredte sexsygdomme. Jo tidligere de bliver opdaget, des tidligere kan du slippe af med dem.
Beskyt dig ved seksuelt samleje
Sexsygdomme hedder naturligvis sådan, fordi de opstår ved seksuelt samleje. Det kan selvfølgelig ske på forskellig vis. Alligevel er det mest optimale, at du beskytter dig ordentligt, når du har sex.
Hvis du er sammen med skiftende partnere, så sørg for, at du og din partner bliver testet for forskellige sexsygdomme. Det kan være en god idé både før og efter samleje.
Derudover kan det klassiske kondom også beskytte mod sexsygdomme i mange tilfælde. Det er derfor en god idé at bruge kondom, selvom du også bruger anden prævention, fordi det altså ikke kun beskytter mod en uønsket graviditet.
Er du usikker på, om alt er, som det skal være, så sørg for at opsøge en læge.