Det er altid spændende at finde en person, man er glad for og som man gerne vil være fysisk sammen med. Det er noget af det, der giver allermest mening som mennesker, og derfor er det også noget, begge køn altid er på jagt efter, særligt den helt specielle følelse, man får, når man bliver forelsket.

Men når det kommer til at skulle have sex med en partner, er det altid en god idé at have sikker sex. Det vil blandt andet sige, at det med en ny partner er smart at have sex med kondom, da det er den eneste form for prævention, der beskytter mod kønssygdomme.

Det er vigtigt at tage kønssygdomme alvorligt

Der findes nogle kønssygdomme, der ikke giver nogle symptomer, og derfor kan du ikke selv vide, at du er smittet, med mindre du bliver testet. Det er aldrig sjovt at skulle testes, og det er slet ikke sjovt, hvis du har fået en kønssygdom, der skal behandles.

Som kvinde er det en god idé altid at bede den mand, du skal have sex med, om at bruge et kondom, så du er på den sikre side. Der er ikke noget værre end at skulle døje med en masse behandling, hvis du er blevet smittet med en kønssygdom.

En sygdom som klamydia kan eksempelvis være farlig at få, da den oftest ikke giver symptomer, men kan være med til at gøre dig steril. Derfor er det vigtigt, at du altid bliver testet for kønssygdomme, hvis du har haft ubeskyttet sex men en partner.

Andre kønssygdomme kan mærkes og ses, og der kan være meget smerte forbundet med at have en kønssygdom, hvorfor du igen altid bør insistere på, at I bruger beskyttelse.

Kan kønssygdomme kureres?

Heldigvis kan de fleste kønssygdomme kureres, og metoden afhænger af, hvad det er for en kønssygdom, der er tale om.

Du kan også blive vaccineret mod HPV, der beskytter mod livmoderhalskræft, men også har vist sig at beskytte mod kønsvorter. Der findes ikke nogen anden form for forebyggelse mod kønssygdomme, hvorfor det igen er en god idé at beskytte sig med kondom ved samleje.

Når du skal testes og kureres for eventuelle kønssygdomme, er det en god idé at henvende dig til din læge, der vil kunne hjælpe dig med at få den rette behandling, så du kan komme videre med dit liv.

En oplevelse med kønssygdomme er noget, der kan være med til at vise dig vigtigheden af altid at bruge beskyttelse, når du særligt har en ny seksuel partner. Hvis der er tale om din kæreste gennem en længere periode, og I begge to kun har sex med hinanden, kan andre former for prævention, der beskytter mod graviditet men ikke kønssygdomme, være en rigtig god løsning for jer.