Flotte læber kan se super godt ud, og er noget der fylder meget for rigtig mange. Det kan dog være svært at finde rundt i hvad man kan gøre for at få sine læber til at se smukke ud, og det kan være endnu sværere at finde ud af hvad der virker for en selv, da alle kroppe er forskellige.

En sund krop

Læbepleje er også hudpleje, og du plejer bedst din hud ved at tage dig godt af den. Det kan du gøre ved at sørge for at din krop altid er hydreret, at du får tilstrækkelig med motion, og at du spiser sundt. Det betyder ikke at du skal gå i fitness hver dag, kun spise gulerødder og spinat og aldrig røre sukker. En balanceret diæt kan sagtens bestå af et stykke kage eller slik en gang i mellem, så længe at du indtager alt med måde.

På samme måde behøver du heller ikke træne hele tiden. En gåtur er også en form for motion, og mental sundhed er også vigtigt, og kan også påvirke din huds sundhed. Find derfor en balance der passer til dig.

Pleje af dine læber

Du kan også passe på dine læber ved hjælp af forskellige produkter. Ligesom der findes fugtighedscreme til din hud, kan du også finde produkter der hjælper med at fugte og pleje dine læber. Læbepleje er fordelagtigt, da de rette produkter kan være med til at sørge for at dine læber ikke tørrer ud. Ligeledes kan de give en naturlig næring og pleje, som, hvis anvendt jævnligt og uden mellemrum kan give dig sunde og naturligt smukke læber.

Det danske klima

Klimaet kan have meget at gøre med din hud. Især med det danske klima, der kan variere rigtig meget. Når vejret den ene dag kan være koldt og blæsende, og den næste dag varmt og stille, kan det have indflydelse på din hud. Det gælder særligt hvis man ofte skifter mellem at være ude i kulden og inden for i varmen. Det kan godt give udslag i ens hud og kan være med til at dehydrere huden, fordi huden får et chok af de pludselige temperaturskift.

Hvis du ofte er udenfor, anbefales det derfor at klæde dig godt på efter vejret. Og når du så skal ind, kan du for din hud og læbers skyld få varmen lidt ad gangen. Tag fx dit overtøj af med det samme, skru ikke radiatoren unødvendigt op, og sæt dig ikke hen lige foran pejsen, hvis du har sådan en.