Pommes frites – Jeg kunne købe mig fattig i pommes frites – hvis jeg altså var rig – pommes frites med salatmayonnaise eller remoulade. Namnam. Men ved du hva’? Jeg har fundet ud af at lave dem selv.

Det er ikke lige så hurtigt som at cykle ned til pizzeriaet og hente dem dér, men tæt på, når jeg regner cykelturen med. Jeg har 3 km til pizzeriaet. Jeg er nok ikke den hurtigste cykelrytter, men det tager mig vel omtrent en halv times tid – frem og tilbage. Og har jeg ringet og bestilt, inden jeg sprang på cyklen, er der som regel ingen ventetid, så på en god dag, vil det vel tage mig 35-40 minutter at hente en portion pommes friter. Det tager mig 1 time at lave dem selv.

Jeg kan får en stor bakke pommes friter til 30 kr. Jeg kan få 3 kg bagekartofler til samme pris!!!

pommes frites

(Billede lånt af HurtigMums.dk)

Pommes frites i ovn

Fritter lavet i ovnen er det nemmeste. De passer sig selv. Men jeg synes ikke, de smager lige så godt, som dem der har været i frituren. Men de kan sagtens spises i mangel af bedre. Her får du opskriften.

Ingredienser til en portion

  • 250 g bagekartofler
  • 2 spsk. eddike
  • 1-2 spsk. rapsolie
  • Groft salt eller – endnu bedre – flagesalt, hvis I har sådan noget

Sådan laver du pommes frites i ovn

  1. Skræl, eller skrub kartoflerne – de smager faktisk fremragende med skræl på. De bliver sådan lidt grove i det – og skær dem i stave. Store eller små, som du foretrækker. Jeg foretrækker ca. 1½ x 1½ cm.
  2. Skyl dem i koldt vand et par gange eller tre, og kom dem i en gryde, med så meget vand, at det dækker, tilsæt eddike, bring i kog, og kog i ca. 5-8 minutter.
  3. Hæld dem i et dørslag, og lad dem dryppe godt af.
  4. Tænd ovnen på 220° C.
  5. Hæld kartoffelstavene i en lille bradepande eller andet ovnfast fad, og bland dem med olien.
  6. Sæt dem i ovnen i ca. 25-30 minutter – afhængig af tykkelsen på stavene – drys med salt. Spis!

Pommes frites i friturekoger

Vi har en friturekoger. Men det stinker at bruge den. Og der skal meget olie til. Og det sviner. Men pommes frites lavet i friturekoger … nammenam-nummenum. Den opskrift skal du da også lige ha’.

Ingredienser

  • 250 g bagekartofler
  • 2 spsk. eddike
  • 2 liter friture- eller rapsolie
  • Groft salt eller flagesalt

Tilberedning

  1. Start med at følge pkt. 1-3 i opskriften til pommes frites i ovn.
  2. Varm derefter olien op i friturekogeren, til den er 160° C.
  3. Kom kartoffelstave i sien, så de ikke ligger i lag, og kog dem i 8-10 minutter. Læg dem op på køkkenrullepapir, og lad dem køle af, mens du koger resten – helst ½ times tid, hvis du har tid og gerne i køleskabet.
  4. Varm nu olien op til 190° C, og kog igen kartoffelstave i ét lag i ca. 3-4 minutter, og læg dem igen på køkkenrullepapir for at suge olien. Drys med salt. Spis!

Bonua info: Vidste du at pomes frites er en af både Miley Cyrus og Channing Tatums farvoritretter!

Se flere opskrifter fra Girlzonly her.