Lev mere bæredygtigt i hverdagen: 3 tips

Skrevet af : girlzonly

Bæredygtighed er rigtig meget oppe at vende i tiden, men hvordan kan du helt konkret gøre din del ift. at skåne miljøet? Det ser vi nærmere på her, hvor vi har samlet 3 tips, som alle kan være med på. Nogle af dem involverer, at du skal have mor og far med på vognen, mens du selv kan klare resten langt hen af vejen. Vi håber, du kan bruge dem – og tak fordi, at du bidrager til en renere verden! Send os også gerne dit bedste tip til bæredygtighed i hverdagen.

 

Sluk for lyset og det elektronik, du ikke bruger

Man tænker måske ikke over det, og selvom fjernsyn, radio, computer osv. i dag bruger mindre strøm, end de har gjort, ændrer det ikke på vigtigheden af at slukke det elektronik, du ikke bruger. Når du laver lektier, kan det måske være rart at have fjernsynet kørende i baggrunden, men er det egentlig nødvendigt? Og husker du at slukke lyset, hver gang du går i skole eller forlader hjemmet for at besøge dine veninder? Der er rigtig mange små ting, du kan gøre, men du kan selvfølgelig også prikke lidt til dine forældre. Overvej fx at spørge, om de kan udskifte jeres pærer med miljøvenlige alternativer, overvej løsninger baseret på bæredygtig energi (fx solcellespringvand) eller hør dem omkring genbrug. De vil helt sikkert lytte til dig!

 

Lad være med at smide ud

Ja, det er selvfølgelig dejligt at få nyt tøj og nye ting, men det kræver bare rigtig mange ressourcer, hvis alle skal have nyt hele tiden. Overvej, om du egentlig har behov for den nye trøje, eller om den bare kommer til at ligge bagerst i klædeskabet. Ift. dit gamle tøj er det en rigtig god idé ikke at smide det ud, men i stedet donere det til genbrug. På denne måde får andre glæde af dit aflagte tøj, og der skal således ikke bruges ressourcer på at lave noget nyt. Jo mere, vi kan genbruge i stedet for at smide ud, des bedre!

 

Tag cyklen eller gå, hvis du kan

Det kan være nemt at plage mor eller far om at køre dig hjem til en veninde eller i skole, men det er altså ikke den bedste løsning for miljøet. Hvis du har mulighed for at cykle eller gå, er det en rigtig god idé – både for dig selv, da du får noget frisk luft og motion, men så sandelig også for vores allesammens planet. Selvfølgelig skal du ikke gå eller cykle, hvis det ikke kan lade sig gøre. Alternativt kan du bruge offentlig transport som bus eller tog, der også forurener væsentligt mindre end bilen. Det kræver nok ikke meget overbevisning at forklare mor og far, at du hellere vil tage bussen eller cyklen, så den her bør være nem nok.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage

Spread the love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.