Drømmer du om at kunne smile til verden med mælkehvide tænder, men holder din tandlægeskræk dig tilbage? Læs med her, og få et par tips til, hvordan du bedst passer på dine tænder, og hvordan den rigtige tandlæge kan hjælpe dig med at overkomme din tandlægeskræk.

Gode rutiner

Det er vigtigt at du passer og plejer dine tænder hver eneste dag. Husk derfor at tænke en god tandplejerutine ind i din hverdag. Du bør børste dine tænder to gange hver dag, samt bruge tandtråd 1-2 gange dagligt. Derudover kan du med fordel anvende tandstikker efter måltider. På den måde undgår du at have madrester siddende imellem tænderne. Det ser ikke godt ud, når der sidder madrester imellem tænderne, men det danner også grobund for bakterier. Hvis du ikke føler, at du kan komme ordentligt rundt i munden med en almindelig tandbørste, kan du evt. skifte til en elektrisk tandbørste i stedet.

Find en god tandlæge

Det er ikke ligegyldigt, hvilken tandlæge du vælger. Det er nemlig vigtigt, at du føler, at din tandlæge forstår dig og lytter til dig. Det gælder især hvis du er nervøs for tandlægebesøget. Det er meget vigtigt at du får tjekket dine tænder regelmæssigt, så du bør finde en tandlæge, som du føler dig godt tilpas hos. Hvis du f.eks. leder efter en tandlæge i Ringsted, kan du med fordel lede efter én, der har masser af erfaring inden for behandling af personer med tandlægeskræk. Det er bedst at være helt ærlig omkring din tandlægeskræk, da tandlægen derved får nemmere ved at hjælpe dig og forklare dig, hvordan det hele kommer til at forløbe. På den måde er der mindre risiko for, at du bliver nervøs under forløbet.

Generelle tips til god mundhygiejne

Sørger du for, at drikke masser af vand? Hvis ikke du drikker nok vand, bliver det sværere for dig at bevare fugtigheden i munden. Varig mundtørhed kan føre til dårlig ånde, plak eller tandkødsbetændelse. Et andet tip er, at holde igen med sodavand og andre sukkerholdige drikke. Hvis du drikker meget sodavand, risikerer du at det skader emaljen på dine tænder. Det kan også skade emaljen hvis du får foretaget tandblegning for tit – også hvis det foregår hos tandlægen. Du bør opsøge tandlægen hvis du oplever at dit tandkød er følsomt eller ofte bløder. Det kan være tegn på tandkødsbetændelse. Hvis tandkødsbetændelse ikke bliver behandlet, kan det udvikle sig til paradentose. I det tilfælde er paradentosebehandling nødvendigt.