Hvordan ved man, at man er forelsket

Hvordan ved man, at man er forelsket?Har du svært ved at finde ud af, om du er forelsket, er der heldigvis nogle tegn, som du kan holde øje med. Vi kommer ind på nogle af dem her.

Har du mødt en sød person, hvor du får sommerfugle i maven, hver gang du ser vedkommende? Men er du i tvivl om, om det nu også er rigtig forelskelse? Der er nogle tegn, som det er en god ide, at du holder øje med, så du kan få svar på spørgsmålet: hvordan ved man, at man er forelsket? De svar kan give dig en bedre ide om, om der er tale om rigtig forelskelse, eller om det bare er en flirt.

Du kan ikke få øjnene fra ham eller hende

Når du er forelsket, er det normalt, at du slet ikke kan få øjnene fra ham eller hende. Du har bare lyst til at se på vedkommende hele tiden. Det er helt normalt, da øjenkontakt netop er med til at skabe en romantisk kontakt mellem to mennesker. Hvis han også ser meget på dig, er der altså en god sandsynlighed for, at han også er forelsket i dig.

Hvordan ved man, at man er forelsket? – Du tilgiver alle fejl

Tidligere kunne du måske slet ikke klare skæve tænder, uren hud, forvaskede bukser, personer, der bøvsede eller lignende. Og du ville helt sikkert ikke have troet, at du skulle blive forelsket i en, der så sådan ud eller havde sådanne vaner.

Nu er det imidlertid noget andet, når det er lige den person, der gør det eller ser sådan ud, og det er et sikkert tegn på forelskelse. Forelskelse er nemlig en stærkere følelse end ubehaget ved fejl og dårlige vaner.

Hvordan ved man, at man er forelsket? Du får nye interesser

Når du er forelsket, er det naturligt, at du begynder at interessere dig for nogle af de ting, som personen, du er forelsket i, interesserer sig for. Det skyldes behovet for at imponere den person. Du kan derfor pludselig finde dig selv i gang med at danse tango eller se fodbold, selvom det ikke var noget, som du kunne drømme om at gøre før. Undersøgelser viser endda, at mange bliver ved med de nye interesser efter forelskelsen er ovre.

Du tænker og taler konstant om din forelskelse

Måske har dine veninder bemærket, at du bare ikke kan lade være med at tale om den person, du er forelsket i. Hvert samtaleemne passer på en eller anden måde på ham eller hende. Når du er alene, tænker du også konstant på vedkommende, så meget at det er distraherende i forhold til dit studie og arbejde.

Det skyldes, at din hjerne frigiver stoffet phenylethylamin, når du er forelsket. Det kaldes også for kærlighedsstoffet og er det stof, der gør dig betaget af den anden, så du ikke kan tænke på andet.

Du er pjattet hele tiden

Når du er forelsket, udskiller hjernen masser af dopamin. Det er et stof, der virker lige som kokain. Det er derfor ikke underligt, at du opfører dig mere fjollet end normalt. Nogle føler endda, at de er lidt høje. Det er slet ikke farligt, men er en helt normal reaktion på, at du er meget glad.

Der er altså flere forskellige tegn, som du kan holde øje med, hvis du tror, at du er forelsket. En god grundregel er dog altid: Hvis du føler, at du er forelsket, så er du det nok.