Det startede måske lidt for sjov med at din veninde mest røg til fester, eller at hun bare lige tog et par piller for bedre at kunne præstere i skolen. Men nu er det blevet til et problem og du kan se at din veninde bliver mere og mere væk i hendes misbrug, men hvad skal du gøre?

For det kan være rigtig svært at konfrontere dem vi elsker med at de har et misbrug, især når de selv benægter det.

Få viden om misbrug

Et godt sted at starte hvis du har svært ved at snakke med din veninde om hendes misbrug, er med selv at få noget mere viden. Det kan f.eks. være hos MisbrugsSkolen hvor du kan læse en helt masse om de forskellige typer misbrug der er og hvem det rammer hvordan osv.

På MisbrugsSkolen kan du også få hjælp til hvordan du bør reagere som pårørende, og du kan evt. få hjælp til en samtale med din veninde om hvordan hun kan få hjælp.

Send et diskret link

Hvis du ikke tør konfrontere din veninde direkte med at du frygter at hun er blevet afhængig, så kan du også prøve at sende hende et link til et sted hun kan få hjælp som f.eks. misbrugsskolen.

Du kan jo f.eks. sige at du syntes der er mange i jeres omgangskreds der drikker, bruger stoffer eller noget helt andet, og så sige at du faldt over siden, og tænkte om det var noget man skulle kigge mere på.

Vær ærlig men empatisk

Det allerbedste du kan gøre er at være ærlig, men du skal samtidig huske hele vejen igennem at være empatisk.

Du kommer nemlig ikke langt med blot at beskylde din veninde for at have et problem, men fortæl hende i stedet for at du er bekymret for hende og at du rent faktisk er bange for at miste hende. Fortæl hende at du er der for hende og gerne vil hjælpe hende med at henvende sig til Misbrugsskolen eller et andet behandlingssted.

Du bør dog forberede dig på at din veninde går i forsvar og måske bliver hun vred, lad være med at tage det nært hvis hun siger noget grimt eller dumt til dig, men vær forstående og tilgivende men hold fast i at du gerne vil hjælpe hende.

Allier dig med andre

Det kan være en stor mundfuld selv at konfrontere en god veninde med mistanken om, at hun har et misbrug. Det kan derfor være en god ide at få hjælp af dine forældre, hendes forældre, nogle andre af jeres veninder, en lære, eller direkte på Misbrugsskolen f.eks.

På den måde står du heller ikke alene hvis din veninde reagerer voldsomt, for du har måske også brug for at tale med nogen om, hvordan du har det i situationen. Men pas på at din veninde ikke føler i er mange, der går imod hende, for så vil hun blot trække sig længere væk.