Findes der noget bedre end en kold forfriskende is på en varm sommerdag? Hvad med en lun sprød vaffel en søvnig søndag morgen? Kombiner de to ting og du har den nye superdessert bubble waffle. Den sprøde og innovative vaffel er det perfekte alternativ til den klassiske gammeldags isvaffel.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med denne trendy nye snack, så læs med her.

Bubble waffles storhitter i Danmark

De seneste år er bubble waffles blevet et hit her i Danmark. Vi elsker is og søde sager, og vafler er jo en genial kombination af sprød kage og sød is. Du kan få toppet din vaffel med flødeboller, syltetøj og flødeskum ligesom du ville med den klassiske gammeldags isvaffel.

I Københavns bybillede kan du købe disse vafler over alt. Du kan snuppe en vaffel i hånden mens du slentre ned af strøget, tage din is med på stranden eller nyde den i en af Københavns grønne parker.

Mere end bare en isvaffel

En god gammeldags isvaffel er lækker i sig selv, men det er sjældent af vaflen er ens yndlingskomponent i en is. Mange bruger faktisk bare vaflen som et håndtag, som de smider i skraldespanden, når isen er spist.

Bubble waffles har gjort vaflen til en fremragende dessert i sig selv. Selv når isen er væk, så har du en lækker tyk og sød vaffel at glæde dig til. Og den smager endnu bedre, når den har suget saft og smag til sig fra den smeltede is, flødeskum og syltetøj.

Lav din egen bubble waffle

Kan man lave denne lækre dessert der hjemme? Det er naturligvis muligt selv at eksperimentere med bubble waffles derhjemme, men det kræver det rigtige udstyr. En bubble waffle er lavet med et særligt vaffeljern med runde udformninger, som laver de luftige bobler i vaflen. Hvis du laver vaflen med et traditionelt vaffeljern vil din vaffel ofte blive for lille og for tyk til at bruges som isvaffel.

Det kræver altså det rigtige udstyr, men hvis du har lyst til at investere i et vaffeljern, så vil denne innovative dessert med garanti blive et hit derhjemme. Det er for eksempel en sjov og anderledes snack at give sine gæster til en fødselsdag eller, hvis I holder sommerfest ude i haven.

En vaffel som et måltid

Selvom vaflen fungerer fantastisk godt sammen med noget sødt, så behøver en bubble waffle faktisk ikke kun være en dessert. Du kan sagtens være kreativ med fyldet i vaflen, og lave det til en lækker frokost med friske og salte toppings som grøntsager, kød eller fisk.

Man kan for eksempel fylde sin vaffel med frisk grønt og kylling og lave en vaffel frokostwrap. En vaffel med lakse- eller rejesalat og spinat kan også blive en lækker og mættende frokost eller snack. Der er faktisk ingen grænser for, hvad du kan nyde i en bubble waffle, så slip fantasien løs og prøv dig frem.