Skal du finde den perfekte telefon til teenagepigen, der gerne vil være med på moden og have en telefon, der kan det hele, så skal du læse med videre. For med et marked, der er i rivende og konstant udvikling, kan det være svært at følge med i, hvilke telefoner der er de bedste og sejeste lige nu. Vi giver dig tre bud på telefoner, som er det oplagte valg til teenagepigen i 2019.

Lenovo Vibe K5 Note

Lenovo har i mange år leveret bærbare computere af høj kvalitet og til fornuftige priser sammenlignet med større mærker som Apple og HP. De er nu også kommet med på det store marked for smartphones, som er tidens største hit inden for telefoner. Det kinesiske firma fra 1984 har lanceret en smartphone, der kommer med en Octa Core 1.8 GHz processer samt et display på 1080 x 1920 pixels. En stor fordel ved denne telefon er det elegante design og det 8MP frontkamera, som du finder øverst på telefonen.

Google Pixel XL

Google er i de seneste ti år blevet kendt for meget andet end deres søgefunktion, som er den mest populære af sin slags i verden. De er begyndt at gøre brug af deres online univers med maps, mail og drev til at producere unikke produkter inden for teknologien. De har lanceret en smartphone, som kører android, og som kommer med et display på 1440 x 2560 pixels. Google har sørget for en telefon, der tager særdeles gode billeder med dets 12,3MP kamera, og det har selvfølgelig også et frontkamera med 8MP. Telefonen er super enkel, og så har den alle de fede features, som Google tilbyder. På den måde har du alt, hvad du skal bruge, lige ved hånden, og det vil fungere upåklageligt.

 iPhone X

Det nyeste skud på stammen hos Apple er den nye iPhone X, der stråler i mediebilledet. Apple har i mange år været den producent, der er gået forrest med smartphones og teknologi, og mange gør i dag brug af disse telefoner. Dog ligger iPhone X i den høje ende af prisskalaen, men her får du også mange gode funktioner. Du får blandt andet et dobbelt kamera, der giver dig mulighed for at tage endnu bedre billeder. Du kan også låse den op med ansigtsgodkendelse, så du ikke behøver at bruge fingrene til dette. Og så får du også en telefon, der har alle de fede features, som du finder på en iPhone, foruden et godt frontkamera og et stort display.

Køb brugt

Hvis du ikke vil bruge flere penge end højest nødvendigt på denne telefon, så kan du med fordel gøre brug af de mange butikker, der sælger brugte telefoner i særdeles god stand. På den måde får du mest telefon for pengene, samtidig med at du har en garanti på dit køb. Du skal være opmærksom på sidstnævnte, da det ikke er alle forhandlere, der giver dig en garanti på den købte vare.