Du kender helt sikkert de store webshop-giganter som Zalando og Asos. De har mange fordele, fordi du har god mulighed for at finde et eller andet, der falder i din smag, fordi udvalget er så stort. Men hvis du også er lidt træt af at se, at både naboen og kollegaen har den helt samme T-shirt som dig, kan du også gå på udkig hos nogle mindre og knap så kendte webshops.
Lykke by Lykke
Som den øverste webshop på listen vil vi nævne Lykke By Lykke. Her finder du en dansk webshop, der sælger feminin beklædning til alle modebevidste kvinder. Tænk især på blomstrede hverdagskjoler, varme og bløde striktrøjer, klassiske frakker og støvler af høj kvalitet. Du finder brands som Mads Nørgaard, mbyM, Nümph, Moves by Minimum og Modström – og mange, mange flere.
Fysisk holder Lykke By Lykke til i Nørresundby, men en stor del af forretningen foregår altså online. De har også en smuk Instagram, som du med fordel kan tjekke ud for at få inspiration til din personlige stil.
Byflou
Byflou er en dansk webshop med en mission, der tilgodeser kvalitet frem for kvantitet. Her finder du et bredt udvalg af skandinaviske brands og design. De går op i historien bag deres brands og alt det, der gør de forskellige kreatører unikke og personlige.
Det er ikke kun tøj, du kan handle på Byflou. Du finder blandt andet kvalitetsting inden for kategorierne fashion, furniture, interior og outdoor living.
Hos Byflou finder du også deres udsalgsshop i form af ByOutlet.com, hvor du kan finde alt det, som Byflou sætter på udsalg. Her finder du som regel items fra sidste sæson, som kan være en fantastisk mulighed for at spare lidt penge på dit næste køb.
Katoni
Katoni er en anden dansk webshop, der blandt andet sælger tøj og accessories fra alverdens anerkendte brands. Katoni forhandler mere end 8.000 forskellige brands, og hjemmesiden rummer mere end en million produkter. Det kan lyde uoverskueligt, men de har sorteret godt ud i underkategorier, så du nemt kan finde frem til det, du leder efter.
Det store udvalg gør, at du altid kan finde noget, der falder i din smag, og som er inden for dit budget.
Hello Vintage
Leder du efter en secondhand-butik på nettet, kan du med fordel kigge forbi Hello Vintage. Fysisk holder de til i Aarhus, men har for nyligt åbnet en webshop, så flere kan få glæde af fantastiske vintagefund. I deres fysiske butik kører de med konceptet ”kilomarkeder”, hvor du betaler for vægten af det tøj, du finder. Webshoppen er dog mere traditionel, hvor du kan gå på udkig i et online katalog med lækre genbrugsfund.
Hos Hello Vintage finder du lækker vintage til både mænd og kvinder, ligesom du kan sortere ud fra temaer som for eksempel jul, blomster, Disney og Tie-Dye.
Trendsales
En lidt anden type webshop er Trendsales, som også er en secondhand-butik. Her er det dog private sælgere og købere, du handler med. Du har altså mulighed for at gå på opdagelse i andres garderober derhjemme, ligesom du har et oplagt sted at sælge ud af det tøj, du ikke længere bruger. Alle sælgere fastsætter selv deres priser, så du har rig mulighed for at byde og krejle på Trendsales.