Er du en af dem, der måske har lidt svært ved at tage dig sammen til at se TV Avisen eller Nyhederne, når de bliver vist på fjernsynet hver aften? Får du ikke lige læst med på Børsen, Politiken og de andre store nyhedssites? Så er du i den grad ikke alene.
Men til trods for, at vi er mange, der ikke får fulgt med i nyhederne, så er det egentligt noget, vi gerne vil. Heldigvis er der masser af gode muligheder for at få sine nyheder på anden vis. Senest er podcast-formatet blevet kæmpe stort, og det giver en lidt anden tilgang til hele nyhedskonceptet.
Nedenfor er et par eksempler på podcasts, som vi er kæmpe fans af her på redaktionen.
Her Går Det Godt leverer nyheder på den bedste måde
Lige siden de troppede op for første gang i 2012 på DR i form af Monte Carlo, har Esben Bjerre og Peter Falktoft været meget populære blandt unge. De har et unikt, ærligt og ikke mindst ualmindeligt underholdende take på at levere nyheder og historier.
De har prøvet lidt af hvert henover årene, og på det seneste har de formidlet deres indhold gennem deres podcast Her Går Det Godt. Det er af de mest lyttede til podcasts i Danmark på ugentligt basis, og det er ikke uden grund. Deres timelange afsnit er nemlig spækket med gode historier, vigtige (og knap så vigtige) nyheder og generelt godt humør.
Fordelen ved et format som Her Går Det Godt er, at man får nyhederne formidlet på en anden måde. Værterne er gode til at give nogle lidt andre perspektiver på sagerne, end man er vant til fra traditionelle nyhedsmedier. Samtidig spotter de ofte også nogle af de historier, som ikke får så meget spalteplads i pressen.
Overall er det i den grad en podcast, vi gerne anbefaler.
Genstart fra DR
DR har også en nyhedspodcast. Deres tilgang til det er lidt anderledes, end den er hos Esben Bjerre og Peter Falktoft. Podcasten hedder Genstart, og fokuserer i hvert afsnit på én nyhed eller historie. Der er daglige udgivelser, og researchen bag indholdet er i den grad på plads.
Det betyder, at du får en meget grundig gennemgang af bestemte historier – på en forståelig måde. Det betyder, at hvis du savner nyheder i podcastformat, hvor du virkelig bliver sat ind i tingene, så er Genstart måske for dig.
Fordelen ved Genstart er også, at fordi det i den grad er kvalitet og kvantitet, så kan du springe de afsnit over, som ikke interesserer dig. Du risikerer nemlig ikke at gå glip af nyheder, når du skipper, fordi hver udgivelse som sagt kun omhandler én nyhed.