Hvis du som pige vil undgå at blive gravid, er det nødvendigt at bruge prævention. Der findes mange forskellige måder, og kun du kan finde ud af, hvad der virker bedst for dig. Har du en kæreste, vil det ofte være smartest at prøve at finde en løsning sammen, som virker for begge parter.

Kondomer

Kondomer er lettilgængelige for alle og en sikker præventionsmåde for alle. Hvis du ikke har en fast partner eller kæreste, skal du sikre dig, at du undgår kønssygdomme. Dette kan du f.eks. ikke være sikker på, hvis du bruger p-piller eller hormonspiral som prævention, men det kan du med kondomer. Selvfølgelig er der altid en lille risiko ved enhver form for prævention, men kondomer er generelt meget sikre. Klik her og find de bedste for dig eller din partner.

P-piller

P-piller er en meget populær og sikker form for prævention. Den er meget brugt hos piger og kvinder, der har en fast partner. En ulempe ved p-piller er nemlig, at de ikke beskytter mod kønssygdomme. Til gengæld er de lette at tage og kræver ikke meget. For at få lov til at tage p-piller skal man til en samtale ved lægen. Det er dog de færreste, der ikke kan tage p-piller, men det er alligevel meget vigtigt, at man får tjekket at alt er i orden, inden man starter på pillerne. De kan nemlig i sjældne tilfælde have bivirkninger. Mange får også udskrevet p-piller som en eventuel løsning på akneproblemer. Pillerne kan tages på forskellige måder, og der findes også mange forskellige slags p-piller. De fleste behøver ikke at få p-piller fra et bestemt mærke, men nogle få gør. Dette vil lægen fortælle dig om, så der ingen tvivl er. Derudover kan du snakke med din læge om, hvordan du skal tage piller, og hvor ofte du eksempelvis bør at holde pause for at få menstruation.

Spiral

Der kan være forskellige årsager til, at man heller vil have en spiral, end f.eks. at være på p-piller eller bruge kondom. På samme måde som p-piller beskytter spiral ikke mod kønssygdomme, men er sikre i forhold til at beskytte mod graviditet. Der findes forskellige typer spiraler, så du skal overveje, hvad der er bedst for dig. Spiralen sættes op i livmoderen, og hvis du ønsker at have spiral, skal du kontakte en læge.