ENDELIG er der sommerferie! Om du har lang sommerferie fra studiet eller en kort ferie fra arbejde, så skal tiden bruges i hvert fald bruges rigtigt. Heldigvis er hele landet fuld af fest, kultur og begivenheder denne sommer, så der er noget for enhver smag.
Hvis du er træt af den sædvanlige tur i shoppingcentret eller biografen, så tjek disse begivenheder nær dig!

 

Begivenheder i Jylland

 


Street Art Festival i Brande
(30/6 – 2/7)
Hvis du er i nærheden af Brande, så bør du helt sikkert holde ekstra godt øje med gaderne. Brande har inviteret 15 kunstnere til at lave unik street art i gadebilledet denne sommer, og det bliver helt sikkert ikke kedeligt. Du kan læse mere om programmet her.
Billede: Facebook


Sandskulptur Festival Søndervig
(24/5 – 31/8)
Hvis du alligevel er på en hyggelig sommerferie nær vestkysten i Jylland, så læg turen forbi strandområdet i Søndervig. Her holdes en sandskulptur festival over flere måneder, med de vildeste kreative projekter på stranden!
Billede: Sandskultur.dk 

 

Randers Festuge (11/8 – 19/8)
Randers har 9 dage i August et helt program fyldt med musik, kultur, underholdning og fest i hele byen. Programmet for de enkelte begivenheder kan findes på deres side her.

 


StreetAttack 2017
(5/8 – 16/9)
Et event der rejser til 9 forskellige byer i Jylland, hvor der vil være alle mulige former for aktiviteter og shows, som alle involverer gadeidræt. Du vil kunne opleve skatebord, BMX, street-fodbold og basketbold, løbehjul og meget mere! Følg dem her på facebook, eller tjek deres tour-program her.



Aarhus Jazz Festival 2017
(15/7 – 22/7)
Hvis du ikke lige har nået at få billetter til SMUK eller GRIM festival, eller andre koncert begivenheder, så kan du dog stadig nå at få en musikalsk sommer! Jazzfestivalen rammer Aarhus spillestederne, og du vil kunne købe entre hos de enkelte spillesteder. Hele programmet kan hentes som brochure på deres hjemmeside her, og det indeholder også et kort til at finde vej.

 


Grøn Koncert
(20/7 – 30/7)
Endnu en chance for at opleve en musikalsk sommer, hvis du ikke allerede har nået at købe billetter til en af de større festivaler! Grøn Koncert turnerer hver sommer rundt i hele landet, og du vil kunne opleve dem i flere byer i Jylland. Tjek din nærmeste by på deres hjemmeside her, hvor du også kan købe billetter og se program/artister.
Billede: Facebook

 


DGI Landsstævnet
(29/6 – 2/7)
Lige om lidt vil du i Aalborg kunne opleve mere end 25 forskellige slags idrætter, og alle er velkomne som publikum! Om aftenen vil sportsdagene blive afsluttet med fest og koncert, og du kan se programmet og artisterne her. Udover de gratis begivenheder, så er der også nogle få større arrangementer, som man kan købe billet til her.
Billede: Facebook


Stella Polaris 2017 (28/7 – 12/8)
Hvis du elsker elektronisk musik, så er det her lige sommer begivenheden for dig! Et en-dags arrangement der rammer 3 byer i Jylland og 1 by på Sjælland, med fri adgang og god musik. Stella Polaris egen hjemmeside viser datoerne for din nærmeste by her, hvor du også kan finde praktisk informationer og programmer.
Billede: Facebook

 

Begivenheder på Sjælland

 


PASSAGE 2017
Gadeteater (1/8 – 6/8)
I Helsingør vil man kunne finde teater fra hele verden, når den internationale gadeteater-festival “PASSAGE” rammer byen i år. Hvis du er vild med skuespil og drama, så kan du finde programmet over de enkelte stykker her, og finde byens kreative sommer begivenheder!
Billede: Facebook


Vig Festival
(6/7 – 8/7)
Hvis du er vild med  musik, fest og camping, så er Vig endnu en mulighed for at opleve det! Festivalen har stadig nogle ledige billetter til de 3 dages fest, og endda også til en camp, hvis du elsker at ligge i telt med vennerne! Du kan finde program, billetter og information her.
Billede: Facebook


Copenhagen Cooking & Food Festival
(18/8 – 27/8)
Hvis du er vild med mad (hvem er ikke det?!), så vil du elske de 10 dages mad festival i København. Oplev de nyester idéer, bedste smage og hyg dig med familie eller venner. Festivalen byder både på gratis og betalte oplevelser, og du kan finde informationer her.
Billede: Facebook 

 


Nordic Race 2017
(19/8)
Hvis du er vild med sport og idræt, så vil du elske Nordic Race, et ekstremt udfordrende forhindringsløb! I år finder det sted på Refshaleøen, og du kan se nogle af de vilde prøvelser, som deltagerne går igennem her.  Det er muligt selv at deltage, hvis du ikke synes normale motionsløb er spændende nok længere, men du kan også møde op som tilskuer.
Billede: Facebook


Strøm Festival 2017
(2/8 – 5/8)
En unik elektronisk festival der igen i år vender tilbage til København. Musikken bevæger sig rundt på forskellige spillesteder i København over 3 dage, og tiltrækker mange tusinde unge og voksne! De forskellige shows placeringer kan man finde på deres begivenheder her, og anden information kan findes på deres hjemmeside her.
Billede: Facebook


Stella Polaris i København
(6/8)
Festivalen slår også et smut forbi Frederiksberg i København, når de i år fejrer 20-års jubilæum, og turnerer med sommer koncerter rundt i landet. En enkelt dag fuld af gratis musik, fantastisk stemning og en fest med dine venner! Hold øje med programmet, når det uploades på deres side her.

 


Copenhagen Pride Week 2017
(15/8 – 20/8)
En uge fuld af fest og farver, som toppes med Pride Paraden d. 19 august! Hele eventet sætter fokus på LGBTQ samfundet og vigtigheden af, at der skal være plads til vores forskelligheder.  Hvis du, som os, er stor tilhænger af friheden til at være dig selv, så kom og deltag i festen under regnbueflaget! Se mere på her.
Billede: Facebook 

Grøn Koncert Valby & Næstved (20/7, 29/7 og 30/7)
Øl, musik og godt selskab er sådan noget, som vi er gode til at samles omkring i Danmark, og det er Grøn Koncert et godt eksempel på! Så er du ikke lige til camping på festivaler, så er 1-dags musik events som dette lige noget for dig! Se mere om programmet her.
Billede: Facebook 

 

 

Begivenheder på Fyn/Langeland

 


Torsdags Koncerterne 2017 (6/7 – 27/7)
Hver torsdag vil du kunne opleve musik og god stemning i Odense, når Torsdags Koncerterne finder sted i Kongens Have. Hvis sommer betyder fest, musik og godt vejr for dig, så hiv vennerne med derhen! Musikprogrammet kan findes her.
Billede: Facebook


H.C. Andersen Festivals
(20/8 – 27/8)
Oplev eventyrets magi i Odense gennem parade, musik, skuespil og underholdning. Festivalen har den berømte forfatter som tema, og det bliver en uge fuld af fantastiske sommer begivenheder.
Der vil bl.a. også være et fedt musik program, som kan findes på event hjemmesiden her.
Billede: Facebook


Grøn Koncert Odense
(28/7)
Musikken når selvfølgelig også til Odense i år, og du skal da helt sikkert med! En enkelt dag med fantastisk stemning, fed musik og dine bedste venner – Og selvfølgelig grøn Tuborg!
Musikprogrammet for Odense kan findes her (hvor du også kan købe billetterne).
Billede: Facebook


Bas Under Buen – Odense
(15/7)
Turneen, som desuden også rammer Aarhus og København, når i midten af juli til Odense. Det betyder en vild aften med alt fra reggae til dubstep og drum & bass! Bas Under Buen er blevet kåret til “Årets Event” af DDJA flere gange, og det er ikke uden grund. Du kan være sikker på en kæmpe fest og de fedeste artister hver gang! Læs mere om programmet her.
Billede: Facebook


Triatlon Festival
(29/6 – 2/7)
Fyn bliver vært for Triatlon VM i 2018, og det varmer de flot op til i år. Der vil blive afholdt de fem discipliner det indebærer, og det er muligt at tilmelde sig eller dukke op som tilskuer. Så hvis du er vild med sport, kan du finde et program over alle aktiviteterne her.
Billede: triatlonfestival.dk


Odense Middelalderdage
(2/8 – 6/8)
Hvis du vil have en anderledes og underholdende oplevelse denne sommer, så tag til Odense Middelalderdage! Fantasien får frit spil, når vi træder mange hundrede år tilbage i tiden med kamp, gøgl og kostumer. Billetter og information kan findes på deres hjemmeside her, samt på deres facebook.

 


Langelandsfestival
 2017 (22/7 – 29/7)
Her har vi en gammel kending og en fantastisk oplevelse! Langelandsfestivalen tiltrækker alle aldersgrupper, og der er også plads til at unge kan feste igennem. Kendte artister fra Danmark og udland gør det til en fed musikalsk oplevelse, mens fest i campen med vennerne bliver en uforglemmelig oplevelse. Du kan stadig nå at få billetter til musik og camp på deres hjemmeside her.
Billede: Facebook

 

 

Skrevet af Leah Bramming