Elsker du Hunger Games og Game of Thrones men gerne kunne tænke dig en smule mere eventyr og romantik mellem en super hot “halv-elver” og en elverprinsesse og en røverdatter. Så er Shannara Chronicles serien for dig:


 


En ung mand Wil Ohmsford – halvt elver og halvt menneske – træder ind i en mørk hytte til sin menneskemor, der ligger på sit dødsleje. Moderen står ikke til at redde, men hendes sidste ord  til sin søn er: Find Druiden Allanon.

I menneskenes verden

Sådan indledes Shannara Chronicles og hermed er et episk eventyr om kampen mellem godt og ondt startet. På rejsen for at finde Allanon overfaldes Wil af trolde, møder The Rovers et folkefærd af tyve, hvor tyvehøvdingens charmerende datter Eretria krydser Wil’s vej, og et smukt og romantisk forhold indledes mellem de to.

I elvernes verden

På samme tid i elvernes rige udnævnes Amberle som den første kvindelige vogter af det mytiske træ Elcry. Amberle er elverkongens barnebarn, og kort efter hun er blevet vogter sker det utænkelige. Det mytiske træ Elcry er døende, og Elcry er ikke bare et almindeligt træ, men et træ der er en port eller et fængsel for ondskabens dæmoner. Hver gang et blad falder døende og rammer jorden, så frigives en dæmon fra underverdenen.

Amberle – der plages af af syner fra fremtiden – rejser ud for at møde en elver, der lever i eksil fra Elvernes rige og søge råd, og her begynder eventyret for alvor, og her tror jeg ikke, jeg vil fortælle mere i frygt for at tage for meget af spændingen.

shannara-chronicles

Skuespillere

Wil Ohmsford spilles af Austin Butler (mmmm we like) som du muligvis kender fra gyseren Intruders og Marvel tv-serien Arrows. Amberly spilles af Poppy Drayton som er kendt fra film som Unhallowed Ground og When Calls the Heart. Eretria spilles af spanske Ivana Baquero som du måske kan huske i en meget ung rolle fra filmen Pans Labyrint.

Trailer

Nedenfor kan du se traileren for Shannara Chronicles, der er et stort eventyr med romantik, dæmoner, kærlighed og kampen mellem godt og ondt og om 3 uprøvede unge mennesker, der er nøglen til at redde de fire kongeriger.