Jeres forhold er slut, og efter at have grædt det første stykke tid, er det nu på tide, at du kommer videre. Det er du nødt til – også selvom du ikke har lyst. 

Derfor:

Accept!

Du er nødt til at acceptere, at forholdet er slut. Du må acceptere, at han på et tidspunkt finder en ny, at han også mister følelserne for dig med tiden, og at i ikke længere er så tætte som før. Først når du har accepteret det og er villig til at komme videre, kommer du det.

Drop kontakten

Hvis du kan mærke, at du bliver ked af det, når i har snakket, så drop kontakten for en periode. Fortæl ham, at du er nødt til det for at komme videre – det skal han nok forstå. Derfor skal du heller ikke forsøge bevidst at støde ind i ham hele tiden. Selvfølgelig skal du ikke blive hjemme fra en fest, hvis du ved, han kommer, men lad vær at opsøge steder, du ved, han kommer. Det får du intet ud af. Det er nu engang nemmest at komme videre, hvis man ikke ser ham hele tiden.

Don’t be friends (with benefits)

Lad for Guds skyld vær med at foreslå, at i kan være venner, hvis du ikke er indforstået med reglerne bag det. Hvis du konstant vil gå og håbe på, at i kan udvikle noget mere, skal du ikke være venner med ham. Det giver et skævt forhold, og du bliver først skuffet, når du indser, at han faktisk bare vil være venner. Derfor skal du heller ikke acceptere, at i bare er venner med fordele – det er enten eller!

Bloker

Hvis du konstant stalker ham, og det gør dig ked, hvis han bliver venner med en ny pige, liker en piges billede osv., så bloker ham for et stykke tid. Det kan virke hårdt, men du kan være nødt til det, for du kommer altså ikke videre af at kigge på billeder af ham konstant. Du er nødt til at tvinge dig selv til ikke at lade tankerne handle om ham konstant.

Date andre

Eller i hvert fald åbn op for, at der findes andre drenge. Svar ham, der skriver til dig, eller tag evt. initiativ til at starte en samtale. Når du finder ud af, at andre drenge også synes om dig, begynder du at forestille dig en verden uden ham din eks.

Sæt ham ikke op på et piedestal

Din eks VAR også dum nogle gange, og der findes altså nogle, der er lækrere end ham. Og du KAN sagtens få et mindst lige så godt, og måske endnu bedre, forhold med en anden. Man har ofte en tendens til at sætte ham op på et piedestal, og det gør det bestemt ikke nemmere at komme videre, for så vil du altid sammenligne en ny dreng med ham. Derfor:

Vær realistisk

Husk også de dårlige ting ved jeres forhold, og husk på, at i jo ikke fungerede sammen, siden det sluttede. Naturligvis må du gerne huske de gode minder, men giv også dig selv lov til at tænke dumme tanker om ham. Og tænk så: VAR i virkelig endt sammen resten af livet? Nej vel?

Og husk så: “It is so hard to leave, until you leave. And then it is the easiest goddamned thing in the world”