Der er økonomiske fordele ved forældrekøb for både dig og dine forældre. Det er dog en god ide, at I laver en kontrakt med de aftaler, I laver om lejligheden.

Hvis du går og drømmer om snart at flytte hjemmefra, har du måske allerede været inde på forskellige boligportaler og se på, hvad det koster at leje en lejlighed, der hvor du gerne vil bo. Du har højst sandsynligt fundet ud af, at det ikke er så billigt, som du måske havde håbet på.

Særligt, hvis du skal i gang med at studere, kan det være svært for dig at finde et sted at bo, fordi du ikke kan betale så meget i husleje. Hvis du har et arbejde, er det dog heller ikke altid nemt, da der er meget rift om lejeboligerne – ikke mindst i de store byer.

Går du og drømmer om at flytte hjemmefra, men kan ikke se, hvordan du kan få råd til det, kan det være en ide, at du taler med dine forældre om forældrekøb. Det er en mulighed, hvor de køber en lejlighed, der hvor du gerne vil bo, og hvor du så lejer den af dem.

Fordele for dine forældre ved forældrekøb

Det er faktisk ikke kun en fordel for dig, hvis dine forældre gerne vil købe en lejlighed til dig. Det kan også være en fordel for dem rent økonomisk. Der er nemlig en række af de udgifter, som de har til at købe og have lejligheden, som de må trække fra i skat. Dermed kommer det ikke kun til at være udgifter for dem.

Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at du højst sandsynligt ikke kommer til at bo gratis, hvis dine forældre køber en lejlighed til dig. De fleste, der bor i en forældrekøbslejlighed, betaler nemlig husleje. Når det er dine forældre, der sætter den, har de dog mulighed for at sætte den lavt, så du kan betale den, selvom du kun er på SU, eller du ikke tjener så meget på dit arbejde.

Dine forældre må dog ikke sætte huslejen for lavt. Så ser skattevæsenet lejligheden som en gave til dig, og så har dine forældre ikke mulighed for at trække lige så mange ting fra i skat. Omvendt skal dine forældre også betale skat af den husleje, du betaler. Det kan godt være lidt indviklet. Har I brug for mere viden om det økonomiske ved situationen, så læs mere om forældrekøb her hos boligraadgiver.dk.

Sørg for at have styr på aftalerne med dine forældre

Det er de færreste, der er vant til at have en kontrakt med deres forældre, hvor de er blevet enige om, hvad reglerne er på et bestemt område. Men det er lige præcis en god ide, at du har det, når du bor i en lejlighed, som dine forældre har købt til dig.

Når I laver kontrakten, skal I for eksempel blive enige om, hvad du skal stå for at vedligeholde. Derudover er det også en god ide, at I aftaler, hvor lang tid i forvejen du skal sige til, hvis du gerne vil flytte et andet sted hen. Det kan være, at du får en kæreste, og at du gerne vil flytte sammen med ham.