Endelig er varmen kommet! Solen skinner (i hvert fald oftere nu) og tøjskabet mangler nogle nye sommer looks. Så hvorfor ikke lade sig inspirere af dette års forår/sommer mode trends fra de internationale designere og catwalks? Vi er nok ikke synske, men vi kan dog se, hvad de store navne siger, vil blive moden denne sæson!

 

1. 80’er Mode

  

FashionMagazine,  Boozt,  H&M

Vi er slet ikke færdige med at finde inspiration i gamle årtier! Denne sæson kan vi se en hel del glitter, lak og generelt skinnede stoffer. Det behøver dog ikke være dårligt eller freaky mode trends – Det kan betyde et nyt lækkert fest/aften outfit, mens det nok ikke fylder helt så meget i hverdags moden.

2. Pink og gule trends?!

  

Vogue, Weekday,  Zara

Ikke umiddelbart det vi først forbinder med mode-rigtigt, vel? Men det har faktisk fyldt meget i kollektionerne til denne sæson, og du vil helt sikkert støde på det! Det kan dog gøres lidt mere diskret, som at finde en taske eller et par sneaks i en af de vilde farver. Sommerens mode trends bliver farverige i år!

3. Blomster

  

Glamour,  Zalando,   Vila

Det bliver virkelig forårs stemning med blomster alle vegne på tøj, sko, tasker og endda hatte! Inspireret af tidligere årtier og årstiden, men helt sikkert flot og moderne. Hvis du ikke er til flower-power på tøjet, så kan du holde det simpelt med en taske eller sneaks med blomster broderinger.

4. Sheer (Peek-a-boo looket)

  

Cosmopolitan,  Only

Det kan lyde ret cute, men det er faktisk det lækre, provokerende look med gennemsigtigt stof. Designere er vilde med det, og det har også fyldt meget til flere awardshows det sidste stykke tid. Rita Ora var en af dem der gik hele vejen med looket til Billboard Music Awards! Den populære mode trend fortsætter i denne forår/sommer sæson.

5. BH toppe!’

  

Vogue,   Forever21,   Boohoo

Mode trends i år gemmer ingenting til fantasien. “Bra-tops”, “bra-lettes” eller BH toppe. Uanset hvad vi kalder dem, så kan du ikke undgå at se dem denne sæson. Kombiner dem med en sheer top, og så har du et flot, mode-rigtigt look!

6. Flæser/Ruffles

  

MarieClaire,   Only,   Zara

Moden i år er ikke genert, diskret eller kedelig, det er helt sikkert. En trend, som vi allerede kan se overalt nu, er flæser. Og det er faktisk nogle virkelig søde designs til sommeren 2017!

7. Skuldre og ærmer

  

Glamour,   H&M,   Boohoo

Om det er off-shoulder, half-shoulder, cold-shoulder eller noget helt fjerde, så har skuldrene i hvert fald en trend igen i år. Det bliver dog langt mere off- og half-shoulder denne sæson!
Samtidigt har inspirationen fra 80’erne også ført til nogle nye mode trends med bluseærmer – Både store, puffede og med flæser og meget mere!

8. Ikke flere skinny jeans!

  

Glamour,   Zalando,   H&M

Okay, skinny jeans går nok aldrig heeelt væk – De er et stabilt must-have i vores skab. Eksperterne er dog utroligt trætte af superstretch, tight-fit og alle de andre sære skinny jeans vi har fået os.
De vil tilbage til RIGTIGE jeans, og derfor er vintage jeans blandt andet et nøgleord i 2017. Jeans med mere afslappede træk, ordentligt denim udseende og endda også broderinger hist og her. (Blomster overalt!)

9. Brede bukser

  

Vogue,   H&M,   Zalando

Det er ikke kun vores jeans, der skal være store. Bukser og shorts skal også have et bredt/løst look, men med en lidt mere formel stil.
Trends vi ser hos rigtigt mange mærker lige nu er “poselukningen”, med en snor som bælte om livet.

10. Sliders

  

SteveMadden,   H&M,   UrbanOutfitters

Nogle af os vil nok få de vildeste flashback til serier og film fra slut 90’erne / start 00’erne. Platform sko med en enkelt, bred elastik-strop over. Dødsensfarligt look at gå i, som alle bare måtte eje! Med de seneste par års platform sko trend, så var det næsten til at forudse, at “slide” sandaler ville vende tilbage. Selveste Steve Madden har genskabt sin klassiker “Slinky” denne sommer, mens Rihanna og Puma er gået sammen om at skabe den nye Fenty Puma-serie, der blandt andet inkluderer nogle helt unikke pool-slides!
Fra pool-sliders med pels til platform sandaler, det bliver en unik sko trend!

11. Vilde øreringe

  

InStyle,   H&M,   Mango

Alting bliver et statement i år. Selv vores øreringe skal være lange, tydelige eller med et unikt design. Så hvis du har tonet lidt ned for tøjet og skoene en dag, så kan du jo lide smide et par vilde øreringe på i stedet, for at pifte det hele lidt op!

12. Striber

  

Cosmopolitan,  NewYorker,   TopShop

Pink, gul, flæser, blomster og nu striber? Ja, vi behøver heldigvis ikke kombinere alle mode trends på samme tid, men striber fylder faktisk meget i år. Både i smarte business-look, søde sommerbluser og fler-farvede stribede bluser.
Skal du shoppe tøj til din hverdag på arbejdet, så bør du helt sikkert tjekke denne trend!

13. Sporty hverdagslook

  

PopSugar,   Samsoe,   Forever21

Rihanna’s samarbejde med Puma er bare et enkelt eksempel på kollektioner, som har et sporty look denne sæson. På flere catwalks kunne man se hoodies, trackpants og generelt et meget atletisk hverdags look. Og vi beklager os i hvert fald ikke over en behagelig og afslappet mode trend!

Læs også guiden til de bedste tøsefilm.

Skrevet af Leah Bramming