Julenhyggen er snart forbi, og de kolde og mørke vintermåneder presser sig på. Det kan for nogle betyde, at humøret daler og vintersløvheden overtager kroppen. HELDIGVIS har vi samlet et par tips til, at få dig og dit humør på banen igen!

Skærmbillede 2015-12-24 kl. 10.46.50

Spis sundt! Vi har alle brug for en masse omega-3 fedtsyre, vitaminer og antioxidanter. Du kan derfor spise fisk, grøntsager, nødder, bær som fx blåbær og gojibær og ikke mindst chiafrø, til at få dit energiniveau i top og styrke dit immunforsvar.

Spis D- og B-vitaminer! Mangel på disse vitaminer, kan give træthed og depressive symptomer. Vi plejer at få D-vitamin fra solen om sommeren, men i de mørke tider, bliver vi nødt til at få det igennem kosten og evt. D-vitamin tilskud. Spis derfor fed fisk som sild og laks.

Motion! Selvom det kan være svært, så få lettet måsen, kom ud af dit vinterhi og dyrk en masse motion. Kom ud i den friske luft og hey? så kan du også få lidt ekstra D-vitaminer – WIN WIN! Det vil helt sikkert både booste dit velvære og du vil få meget mere energi.

Udover at hjælpe på træthed og det gode humør, kan disse råd også hjælpe med at styrke dit immunforsvar. Så husk altid på ordsproget “sund og glad – følges ad”.