Eksaminerne er i fuld gang, og måske er din hjerne ligeså – ikke kun med eksamenslæsning men måske i højere grad pga. eksamensstress. For er man god nok, hvis man “kun” får 7? Hvad hvis man ikke får 7? Hvad vil de andre sige? Er man så dum?
NEJ, det er man ikke! Tværtimod. Det er SÅ vigtigt at huske på, at karakteren gives på baggrund af utrolig kort tid. Lærerne tager ikke hensyn til, hvordan du har været det sidste år. Læreren tager heller ikke hensyn til, om du har haft travlt med noget andet (og vigtigere!?). Og læreren tager heller ikke hensyn til, om dine kvaliteter ligger udenfor skolen. Derfor er det vigtigt at spørge dig selv, om du virkelig vil være ked af en karakter, der kun beskriver din indsats i en lille bitte brøkdel af dit liv. Den beskriver endda kun én side af dig. Den beskriver ikke, om du er en utrolig kærlig søster, støttende veninde, livsglad pige, god til gymnastik, god til et andet fag eller noget helt andet. Den beskriver kun, hvad du fik sagt i de 20 min, du var inde ved det grønne bord. Den tager ikke højde for, om du var vildt nervøs, er god til at synge eller er klassens bedste veninde.
Derfor skal du ikke lade dit liv gå i stå pga. en dårlig karakter – er det dét værd? At du er trist, ændrer intet ved situationen, og helt ærligt: Betyder den så SÅ meget? Tror du ikke, du allerede har glemt karakteren igen næste år? Næste måned? Det er vi næsten sikre på.
Så hvorfor ikke lade livet gå videre? Nyde livet, dine veninder, at du måske har ferie eller se frem til næste eksamen og se den som en NY mulighed? For husk: Din næste censor og lærer tager heller ikke hensyn til, hvor godt eller dårligt din sidste eksamen gik. Og dit liv afhænger ikke af, om du fik en god engelskeksamen i 9.kl. Trust us – det gør det virkelig ikke. Du kan snildt blive glad og få et godt job, selvom du ikke lige var frk. topkarakter i skolen. Dermed ikke sagt, at det er forkert at være dygtig i skolen. Det er utrolig flot at være det, og man kan snildt være god til både fodbold og i skolen fx. Men det er ikke livet om at gøre, at man får 12. Og det er også utrolig flot at være god til sport, at lave mad, være en god veninde, en dejlig kæreste eller noget i den stil. Hvor mange jobs kræver ikke lige, at du netop kan lave god mad, være en støttende person eller smiler og er serviceminded?
Derfor kan man spørge, om man kun kan få 12 i skolen? Kan man ikke også få 12 i at være en god veninde, en smilende person eller i fodbold? Har man nødvendigvis masser af karakter, fordi man har masser af 12-taller på sit eksamensbevis?