“Han er så sød. Så lækker. Så perfekt. Vi ville være perfekte sammen”. Sådan tænker du måske om ham. Med andre ord: Du er forelsket. Men tænker han det om dig?
Han er total fejlfri, og en fremtid med ham ville være det absolut bedste. Du kan faktisk slet ikke forestille dig, at du ikke skulle være sammen med ham. Problemet er bare, at det kan han. Han forestiller sig, at han er sammen med andre, og ikke dig. Av. Hvorfor kan han ikke se, i er perfekte?
He’s just not that into you
Et kort svar er, at han bare ikke er forelsket på samme måde, som du er. Det er hårdt sagt, men det er sandt. Og uanset hvor mange gange, dine veninder siger, ” at han heeeelt sikkert er vild med dig og bare skal indse det”, så nej. DU er nødt til at indse det: He’s just not that into you. Og hvorfor så blive ved at fylde på din drøm om jer to? Hvorfor skulle du forestille dig jeres halvårsdag, og hvorfor skulle du forestille dig, at han om lidt banker på døren med 20 røde roser og fortæller dig, hvor forelsket han er i dig? It’s never gonna happen.
Drop drømmen – ikke dig selv
Hvorfor ikke hellere lade være med at spekulere mere på ham? Og slet ikke på, hvorfor han ikke kan lide dig. Måske synes han, du er ganske sød, men han bare ikke er forelsket. Og måske ved han slet ikke, du er forelsket i ham. Uanset hvad, så hvorfor bekymre dig om, at lige netop ham ikke kan lide dig, når der sikkert er et hav andre, der kan? Husk på, at sådan som han opfører sig i dine drømme, slet ikke er virkelighed. For sådan ville han vel ikke opføre sig, når han ikke er forelsket i dig?
En ting er i hvert fald sikker: Det eneste, du skal droppe i denne omgang, er ham og dine drømme om jer – og IKKE dig selv. Lav ikke om på dig selv for hans skyld. Hvis han kunne lide dig, kunne han det allerede – og det ændrer sig ikke, selvom du farver dit hår mørkt eller stopper med at synge Justin Bieber sange. Så hvorfor dog gøre det?