En god gyserfilm er den slags, man ser sammen — med dynen trukket op og en veninde ved siden af, der skriger et halvt sekund før en selv. Her er gyserne, der er værd at finde frem, delt op efter hvilken slags uhygge du er i humør til.
Gyserklassikerne, man bør have set
Dem, hele gysergenren bygger videre på. Er du ny i genren, er det her, du starter.
The Shining (1980)
En familie passer et lukket hotel hen over vinteren, og faderen mister langsomt grebet. Kubricks film er stadig den, alle andre gysere bliver holdt op imod — og de lange, tomme gange gør mere ved en end de fleste jumpscares.
A Nightmare on Elm Street (1984)
Freddy Krueger dræber teenagerne i deres drømme, og det eneste forsvar er at lade være med at sove. Præmissen er så enkel, at den stadig virker.
The Witch (2015)
En familie bliver udstødt fra deres koloni og slår sig ned ved skoven i 1600-tallets New England. Der er næsten ingen jumpscares — uhyggen ligger i stemningen og i, at man aldrig helt ved, hvad der foregår.
Get Out (2017)
Chris tager med sin kæreste hjem til hendes familie for første gang. Den er lige dele gyser og samfundskritik, og den vandt en Oscar for manuskriptet.
Moderne gysere, der har defineret genren
De nyere film, som gysergenren bliver målt på i dag.
The Babadook
Hvad nu, hvis monstret i skabet eller under sengen var virkeligt? I den her gyserfilm er det Babadook fra et barns bog, som er mere end bare virkeligt. Held og lykke med at sove i aften, når du først har set det her monster!
It Follows
Vores hovedperson får en forbandelse, da hun har sex med en ung fyr. Han forklarer hende, at forbandelsen viser sig som en person der konstant forfølger hende, og vil slå hende ihjel. Hun bliver nødt til at være på flugt for evigt, eller give den videre til en anden. Paranoia får en helt ny betydning i denne gyserfilm!
Under the Shadow
En familie, der i forvejen er presset af krig og frygt, bliver nu også hjemsøgt af noget langt værre. Da et missil brager ned i deres hjem, bringer det ikke en eksplosion, men i stedet en ond ånd (en Djin). En anderledes gyserfilm, der har modtaget en masse ros!
Hush
Hovedpersonen her har alle odds imod sig, ved både at være døv og stum, når en morder kommer efter hende. Uden at have set ham, begynder hun at modtage billeder af sig selv fra ham, og den værste nat i hendes liv begynder!
Hjemsøgte huse og onde ånder
Undergenren, hvor uhyggen kommer indefra huset — og bygger langsomt op.
The Conjuring 2
Ed og Lorraine er vant til at tackle onde kræfter, men det er alligevel en voldsom opgave de kommer ud til denne gang. En dæmon hjemsøger et hus og en familie, og bruger et af børnene til at kommunikere igennem. Først virker det til at være en tidligere ejer af huset, men der ligger meget mere i historien. En gyserfilm med gode anmeldelser til at skræmme os ned under dynen!
Insidious
En familie støder på store problemer, efter at deres søn er røget i et pludseligt koma. Efter at opleve værre og værre overnaturlige hændelser i deres hus, får de hjælp til af eksperter på området til at tackle de onde kræfter i huset. De finder da ud af, at deres søn slet ikke er i koma, men i stedet er besat.
Paranormal Activity 3
Nummer tre i en serie af verdenskendte film, som alle opleves igennem videooptagelser filmet af hovedpersonerne. Det giver en uhyggelig stemning af en virkelig historie filmet af rigtige personer selvom, at det ér en spillefilm. Familien sætter kameaer op i hele huset for at finde ud af, hvad det er der forgår af overnaturlige ting, og får filmet en ånd der bliver mere og mere voldsom. Filmen er god til at bygge en skummel stemning op!
Before I Wake
En ret ny film fra 2016, og en af de lidt mildere af slagsen. Filmen handler om en helt unik dreng, hvis drømme (og mareridt!) bliver til virkelighed når han sover. Drengen er forældreløs og går fra den ene plejefamilie til den anden, fordi der bliver ved med at ske noget slemt med plejeforældrene om natten… Se eventuelt også GirlzOnly liste til de bedste tøsefilm.
Slasher og gyser med et glimt i øjet
Når blodet flyder, men filmen godt ved, at den er en gyser.
Friday the 13th
Det ville være synd ikke at have en “klassiker” med, så det har vi selvfølgelig. De fleste har nok set mindst en af filmene i serien, men ellers er den et must-see! De unge amerikanske teenagere, en skov og en psykopat med et skrækkeligt udseende, der kan slå alle ihjel – Ja, man kan næsten regne ud, at det bliver blodigt!
The Cabin in the Woods
Ved første øjekast, kan det ligne en helt normal tur til en hytte i skoven for en gruppe på fem unge. Selvfølgelig er det ikke en normal hytte (det er trods alt en gyser), og de kommer ikke alle levende derfra – Men den onde plan, bag hele turen og deres død, vil nok komme bag på de fleste! Selvom det er en gyser, har filmen en del humor og gode grin.
Sådan får I mest ud af gyseraftenen
Slut lyset, sluk telefonen og se den i ét stræk — en gyser lever af den spænding, der bygges op, og den forsvinder, hvis I sætter på pause hvert tiende minut. Skal I være flere, så vælg en med humor i (The Cabin in the Woods er lavet til det); skal I virkelig skræmmes, så tag en af de stille som The Witch, hvor uhyggen ligger i lyden og i det, man ikke ser.
Ofte stillede spørgsmål om gyserfilm
Hvad er den bedste gyserfilm?
Det afhænger af, hvilken slags uhygge du kan lide. The Shining går igen på næsten alle lister over genrens bedste, mens Get Out og The Witch er dem, der oftest bliver fremhævet blandt de nyere.
Hvad er forskellen på en gyser og en thriller?
En thriller vil holde dig i spænding — en gyser vil gøre dig bange. Thrilleren bygger på, hvad der kan ske; gyseren på noget, der allerede er galt. Mange film ligger i begge genrer på én gang.
Hvor kan man se gyserfilm?
Udvalget flytter sig mellem Netflix, Viaplay, HBO Max og TV 2 Play fra måned til måned. Søg på den enkelte titel i stedet for at regne med, at en hel liste ligger samme sted.
Skal aftenen alligevel ende et mildere sted, har vi også en liste over de bedste tøsefilm.