Har du en tendens til huller i tænderne og ved ikke helt hvorfor? eller vil du bare gerne tjekke om du begår nogle af disse fejl, når du børster tænder, uden at vide det?

1504966

Du bruger den forkerte tandbørste

Det kan ske at du bruger den forkerte tandbørste, hvis du ikke har fået at vide af tandlægen, hvilken tandbørste, der passer dig. Eksempelvis skal folk med sart tandkød bruge tandbørster, der er i kategorien “soft” eller “blød”. Du kan spørge din tandlæge næste gang du er deroppe, hvilken tandbørste de vil anbefale dig.

Din tandbørste er beskidt eller for gammel

Du kan med fordel koge din tandbørste alt fra en gang om ugen til en gang om måneden. På den måde skiller du dig af med de værste bakterier.
Det er også vigtigt du skifter din tandbørste mindst en gang hver 3. måned, så den ikke bliver for gammel og slidt.

Du glemmer tandtråden

Glemmer du også nogle gange at bruge tandtråd? Det er dumt at glemme, da der er mellemrum mellem tænderne, som tandbørsten ikke kan nå. Der sidder derfor madrester tilbage, som er bakteriefyldte og giver huller i tænderne.

brug tandtråd

Du glemmer at børste tungen

Det er vigtigt lige at huske at børste tungen, når du er færdig med at børste tænderne. Så får du fjernet en god del af bakterierne der ellers ophober sig på tungen.

Du bruger for lidt tid

Du skal bruge mellem 2-3 min. på at børste dine tænder, hvis du lytter til, hvad tandlægen fortæller. Du skal bruge omkring 30 sekunder på hver del af munden.

Du bruger for meget tid

Enten børster du dine tænder alt for længe eller måske for mange gange om dagen? Fordi du tror det vil hjælpe tænderne og forhindre huller i at dukke op, men det er helt forkert!! I stedet slider du både dine tænder og dit tandkød. Så hold dig til at børste tænder to gange om dagen!

Du skyller munden og børste på det forkerte tidspunkt

Hvis du skyller munden efter du har børstet tænder, så fjerner du en del af tandpastaens effekt. Samtidig ødelægger du tandpastaens effekt, når du børster tænder tidligere end en halv time efter du har drukket f.eks. kaffe eller juice. Det ødelægger nemlig emaljen på grund af syre.