Blå øjne er ikke et sjældent syn, hverken i Danmark eller resten af de skandinaviske lande. Men ifølge en dansk genforsker, skaber de blå øjne et specielt bånd blandt alle som går rundt med netop denne øjenfarve.
Cameron Diaz, Taylor Swift, Zac Efron og Justin Timberlake. Verdensberømte kendisser, som på trods af forskellen i alder, stil og udseende, alle har en lille ting til fælles. De er alle født med et særligt træk, som rent biologisk forbinder dem til hinanden; deres blå øjne. Så render du også rundt med blå øjne, så er du teknisk set også en del af familien – pludselig lyder familiefesten slet ikke så kedelig hva?
Brun er menneskets oprindelige øjenfarve, og størstedelen af jordens befolkning render rundt med brune øjne. Men for ca. 6000-10.000 år siden skete en mutation, som banede vejen for den helt nye blå øjenfarve. En øjenfarve vi må sige, at vi her i Skandinavien har taget rigtig godt imod. Kun omkring 8% af verdens befolkning har blå øjne, men derudover findes adskillige farver og nuancer. De mest almindelige er brun, blå, grå og grøn.
Selvom alle fortidsmennesker rendte rundt med brune øjne, og den brune øjenfarve fortsat dominerer i verden idag, så er der ingen grund til at frygte at de blå øjne med tiden vil forsvinde. Nogle teorier mener endda, at dengang de blå øjne begyndte at komme frem, blev disse anset som både sexede og spændende. Karaktertræk som ikke er gået tabt med tiden.
Så har du blå øjne, nyd det! Ikke nok med blå øjne i urtiden var et mega hit, du deler samme forfader med både Jennifer Lawrence og Megan Fox.