Blødkogt æg – Måske har du hørt om en eller anden, at han eller hun er så ubehjælpsom i et køkken, at vedkommende ikke engang kan koge et blødkogt æg? Måske har du hørt det om dig selv? Men ved du hvad? Det kan faktisk næsten raketvidenskab at koge et blødkogt æg, hvis det skal være perfekt kogt. Men det kan selvfølgelig lade sig gøre, uden at du behøver være kemiker eller matematiker.
Norske kemikere har lavet en formel for, hvor lang tid et æg skal koge, hvor der er taget hensyn til æggets omkreds, æggets temperatur når du går i gang, om ægget skal være blød- eller hårdkogt og … højden over havet … Helt ærligt, har nordmænd ikke andet at bruge tid og penge på. Det må godt nok have taget nogle blødkogte og hårdkogte æg at lave den beregning. Christ!
Blødkogt æg – tid
Selvfølgelig handler det om æggets størrelse og æggets samt vandets temperatur, men hvorfor gøre det mere indviklet, end det er.
Æggets temperatur og vandets temperatur er forholdsvist nemt at regulere. Tag ægget ud af køleskabet ca. et kvarter, før du skal koge det, så det har stuetemperatur. Lad altid vandet være i kog, inden du kommer ægget i, så har det samme temperatur, hver gang.
Når ægget har stuetemperatur, så knækker det heller ikke så nemt, når det kommer i kogende vand, som hvis det var køleskabskoldt. Vil du sikre dig endnu bedre, at ægget ikke knækker, så dyp den brede ende af det i varmt vand, inden du kommer det i gryden.
Så er der det med størrelsen. Køber du æg i supermarkedet, så står der faktisk størrelse på bakken. Det er lidt ligesom når du køber tøj, størrelsen er angivet fra størrelse S til størrelse XL.
Køber du æg privat, så står der jo nok ikke en størrelse på, men så kan du veje dig frem.
- Small = 52 g og mindre
- Medium = 53-62 g
- Large = 63-72 g
- XLarge = 73 og mere
Ud fra størrelsen kan du koge dit æg blødkogt efter følgende:
- Small = 4-4½ minutter
- Medium = 4½-5 minutter
- Large = 5-5½ minutter
- XLarge = 5½-6 minutter
Altså:
- Tag ægget ud af køleskabet et kvarters tid, før du skal koge det.
- Fyld en kasserolle halvt eller trekvart op med vand, læg låg på, og bring vandet i kog.
- Vej ægget, hvis ikke der står vægtklasse på bakken (vægteksempel: 65 g).
- Kom ægget i gryden med en ske eller lignende, når vandet koger, og stil æggeuret til 5 minutter. Der skal ikke låg på gryden igen.
- Fjern gryden fra varmen, når æggeuret ringer, hæld vandet fra, og skyl med koldt vand med det samme i ca. 8-10 sekunder, så kogningen standses, men uden at ægget bliver koldt.
Hvis blødkogte æg skal holdes varme, kan du pakke dem ind i et viskestykke.
Stadig i tvivl… Så se videoen nedenfor:
Blødkogt æg i mikroovnen
Du kan også godt lave blødkogt æg i mikroovnen. Men det er på eget ansvar.
Æg, stanniol og en mikroovn er ikke just en cocktail, jeg har hørt noget godt om. Og det er fremgangsmåden. Æg i stanniol i et krus med vand. Ægget skal have 5-8 minutter afhængig af æggets temperatur. Så faktisk kan det jo slet ikke betale sig at løbe risikoen, vel?!
Se også andre opskrifter her på Girlzonly som omelet og koldskål, begge retter er supernemme at lave.
Kilde til video og billeder: Hurtigmums