Vaselinens mange formål

Vaseline kan bruges til en masse ting og er derfor et beauty must-have! Den kan bruges til alt fra læber – til håret – til øjenbrynene, og er perfekt at have med i håndtasken!

Den billigste highligter 
Vaseline virker perfekt som erstatning for en highlighter, hvis du står i nød og mangler eller bare ikke har lyst til at investere i en dyr highlighter. Bare dup en smule vaseline på f.eks. dine kindben og brynben, hvor du vil tiltrække opmærksomhed.

Bløde læber
Du kan nemt bruge Vaseline som læbepomade, men du kan også smøre den på efter læbestift for at få et lipgloss look.

Den billigste hårolie
Hvis du har spaltede og tørre spidser, kan du smøre lidt Vaseline i enderne for at samle dem. Så hvis du ikke lige vil investere i en dyr hårolie, så kan du med fordel bruge Vaselinen i stedet. På samme måde kan du også lægge hår der stritter ned med lidt af Vaselinen. Men lad være at bruge for meget, for håret kan hurtigt komme til at se fedtet ud!

God mod tør hud
Hvis du akut står og mangler en håndcreme eller en ansigtscreme til at fikse tør hud, så kan Vaseline midlertidigt erstatte din creme. Bare smør et tyndt lag på den tørre hud. Det er ikke en god idé at gøre for ofte i ansigtet. Den er meget fed og gør det svært for huden af trække vejret. På samme måde kan du også bruge Vaselinen, hvis du akut står og skal barbere ben, men ikke har din barbergel med.

Ødelagte negle
Hvis du har udtørret og revnet neglebånd kan du smøre lidt Vaseline på for at give fugt, hvis du ikke har en håndcreme i nærheden eller ikke vil investere i dyre neglepleje produkter.

Lange og stærke øjenbryn
Smør lidt mellem fingrene og smør det i øjenbrynene inden du går i seng, så vokser de hurtigere og stærkere.