Jo tættere vi kommer på sommer, jo mere har vi lyst til at se super friske og sunde ud. Vi drømmer om at have skinnende hår, blød hud og flotte negle, men det er ikke altid, man lige har råd til at købe en masse dyre skønhedsprodukter som bodyscrub og hårkure.
Men bare rolig! Der findes flere ting i de fleste hjem, som kan bruges som erstatning for de dyre produkter. Vi har samlet en liste over de mest populære erstatninger, som du med garanti kan finde derhjemme eller købe meget billigt! 🙂
Tandpasta
- Et meget omtalt trick er, at tandpasta kan bruges til at udtørre en bums og stoppe hævelsen, hvis man efterlader et tyndt lag på bumsen over natten. Det er dog vigtig at vaske det ordentlig af næste morgen og tilføre lotion, da det netop udtørre huden meget!
- Skrub neglene med tandpasta for at få stærkere og mere skinnende negle. Det hjælper med at bringe det hvide frem i spidsen af neglene.
- Du kan også bruge tandpasta til at skrubbe albuerne, hvis de er lidt tørre. Husk at bruge massere af lotion bagefter.
Agurk
- Hvis du har trætte og hævede øjne, så kan du lægge et par kolde skiver agurk henover øjnene for at friske dem op.
Avokado
- En halv avokado kan smøres i ansigtet og bruges som en hjemmelavet ansigtsmaske, da det giver massere af fugt til huden.
Kokosolie
- Har du spaltede og ødelagte hårspidser, så smør lidt kokosolie i enderne og lad det sidde 10 min., inden du går i bad. Sørg for at vaske det ordentligt ud i badet ellers virker håret fedtet.
- Kokosolie kan også virker bakteriedræbende på bumser, hvis man påføre et tyndt lag.
Vaseline
- Der bliver snakket meget om, at hvidløg kan gøre øjenbrynene stærkere. Det samme sker, hvis man varmer lidt vaseline mellem fingrene, og smører det i øjenbrynene inden man går i seng.
Balsam
- Balsam kan også bruges som barbercreme til benene i badet.
- Balsam kan bruges til at rense makeup børster, og gøre dem bløde som ny.