Vi havde talt om det i årevis: en lille lejlighed i Spanien, som vi kunne tage ned til, når vi havde lyst. Sidste forår besluttede vi at teste idéen ordentligt, før vi undersøgte, hvad det ville koste at køb lejlighed i Spanien. Vi lejede en lejlighed i Alicante i fire uger — ikke i højsæsonen, men i marts, hvor byen er sig selv.
Det, der var bedre end forventet
Hverdagen. Vi havde regnet med at holde ferie og endte med at leve normalt: handle ind, lave mad, arbejde lidt, gå tur. Netop dét var pointen. En uges ferie viser dig restauranterne. En måned viser dig, om du kan lide at bo et sted.
Vejret i marts overraskede os. Tyve grader og sol de fleste dage, og vi sad ude at spise aftensmad i midten af måneden. Til gengæld var aftenerne køligere, end vi havde forestillet os — en trøje var ikke overflødig.
Det, der var sværere
Sproget. I turistområderne klarer man sig på engelsk. På apoteket, hos lægen og i banken gør man ikke. Vi kom hjem og meldte os til spanskundervisning, og det var den vigtigste erkendelse fra hele turen.
Rytmen. Butikker lukker midt på dagen, og aftensmaden serveres klokken ni. Det lyder charmerende, indtil man står foran en lukket dør klokken to med en indkøbsseddel.
Boligen. Lejligheden lå i stueetagen ud til en gade, vi ikke havde tænkt over. Larmen om morgenen var en øjenåbner — og en påmindelse om, at etage, retning og udsigt betyder mere end kvadratmeterne.
De tre ting, vi tager med
Prøv uden for sæsonen. Enhver by er charmerende i juli. Det, der afgør, om du vil bo der, er, hvordan den ser ud i november.
Bo i det kvarter, du overvejer at købe i. Ikke i nabokvarteret, ikke på hotel i centrum. Præcis dér, hvor lejligheden ville ligge.
Regn på de faste udgifter, ikke på prisen. Ejerforening, ejendomsskat, el og forsikring løber hele året, også de elleve måneder du ikke er der. Det tal ændrede vores budget mere end selve købsprisen.
Hvad vi gør nu
Vi køber ikke i år. Vi tager derned igen til efteråret og bor en måned i en anden by, og først derefter tager vi stilling. Det lyder tøvende, men vi er blevet mere sikre på, at vi vil, og mindre sikre på hvor — og den rækkefølge er nok den rigtige.
Til gengæld har vi lavet vores hjemmearbejde imens. Vi har fået NIE-numre, som man skal bruge til alt fra bankkonto til elregning, og vi har talt med to mæglere for at forstå, hvad handelsomkostningerne reelt løber op i. Begge dele tager længere tid, end man tror, og begge dele kan klares, længe før man har besluttet sig for en bolig.
