Du er blevet inviteret på date, og nu vælter spørgsmålene frem: Skal du sige ja? Hvad hvis det bliver akavet? Og er han den rette?
Du er med garanti rigtig nervøs, og måske er det netop dét, der spænder ben for dig. Men skal det have lov til det? NEJ! Du er simpelthen nødt til bare at springe ud i det – det er SÅ fedt bagefter. Uanset, om i skal ses igen eller ej. Man lærer sindssygt meget af at mødes med en masse forskellige folk, og det kan aldrig nogensinde skade, at man har mødt en ny.
Man lærer noget om personen, om forskelligheder og ikke mindst om sig selv. Måske er du virkelig nervøs første gang, men allerede næste gang er det meget bedre. Du lærer at lytte til folk og være interesserede – stille en masse spørgsmål. Du bliver tvunget til selv at tage stilling til nogle spørgsmål, du måske ikke ville have stillet dig selv ellers. Du lærer at mærke efter: Hvad er det egentlig, jeg søger ved en kæreste? Og så lærer du ikke mindst at droppe fordommene – måske er han sindssygt sød og lige dig – selvom han ikke lige har mørkt hår, som du normalt falder for, eller er høj og har brune øjne.
For hvad er det værste egentlig, der kan ske? At i ikke snakker så godt sammen? At det er akavet? Tænk: Hvis det er det værste – så kan det da ikke gå helt galt. Man kan ALTID stoppe daten undervejs ( også uden alt for mange dårlige undskyldninger), og det er da meget federe at have gjort det og finde ud af, at han ikke er den rette, eller at blive ved at tænke over, om han måske er ens næste kæreste. Så piger – Just do it!