Vil du gerne have en flot og trænet numse til næste bikinisæson, men orker du ikke at tage turen til fitnesscenteret? Så er disse 5 øvelser perfekt til dig, som drømmer om den perfekte numse. 

Når enden er god er alting godt. Men en flot bagdel er desværre ikke noget som kommer af sig selv, selvom den uden tvivl ville stå øverste på kvinders ønske-lister landet over. Ligesom alle andre muskler, kræver de tre store muskler som findes i bagpartiet, også træning, hvis de skal vokse og blive styrket. Heldigvis kræver effektive øvelser til numsen hverken maskiner eller udstyr for at give gode resultater.

Vi har samlet 5 øvelser, som kan udføres uanset hvem du er eller hvor du befinder dig – så ingen undskyldning for ikke at komme igang! Kør øvelserne igennem 2-3 gange om ugen og stå klar med en Kardashian-booty til sommeren 2016!

1. Squats: Stå med en skulderbredde mellem benene. Bøj benene og stridt med numsen, husk at dine knæ ikke kommer ud over tæerne. Rejs dig op igen, og gentag øvelsen flest mulige gange.

2. LungesTag et skridt frem med højre fod. Knæet må ikke komme ud over tæerne, og både venstre og højre ben skal være i en ret vinkel. Før benet tilbage igen og tag et skridt frem med venstre fod. Gentag øvelsen flest mulige gange.

3. Glute BridgeLig fladt på ryggen med knæene bøjet, ca. med en skulderbredde. Løft din numse, og sørg for at holde din ryg strakt. Lad din numse falde ned igen, men sørg for den ikke rammer gulvet helt. Gentag øvelsen så mange gange muligt.

4. Donkey kickStil dig på alle 4 med dine hænder i en skulderbredde og dine knæ lige under dine hofter. Før det bøjet højre knæ op, indtil din fod er parallel med loftet. Sænk benet igen og løft derefter venstre ben. Gentag øvelsen flest mulige gange.

5. Knee Tuck Jump: Stå med fødderne i skulderbredde. Bøj knæene og gå ned i en squat position, mens du holder vægten på hælene. Sæt af og hop op, samtidigt med du trækker knæene op til brystet. Gentag øvelser så mange gange som muligt.