Næsten alle små piger har haft en Barbie-dukke liggende på værelset. Barbie med det perfekte udseende. Alle ved, hvordan den originale Barbie-dukke ser ud: tynd,  iført make-up og med en lille hvepsetalje. En smuk og perfekt dukke som på ingen måde har noget med virkelighedens  kvindeideal at gøre.

Nogle piger har måske haft en drøm om at kunne se sådan ud – at have den perfekte krop. Der findes nogle kvinder, som er gået så langt, at de har valgt at få lavet forskellige operationer, få botox behandlinger mm. I håbet om at få det perfekte udseende.

Bare fordi man ikke ligner en model, så behøver man ikke at lave fuldstændig om på sig selv.  Er du villig til at gøre dig selv ”perfekt” på den måde? At kaste en masse penge efter plastic operationer og botox i lange baner?

Måske det er på tide, at gøre op med den originale Barbie – det uopnåelige – perfekte og have fokus på mennesker ser forskellige ud, og at det er helt okay!

Nu har firmaet Mattel, som producerer Barbie-dukkerne, lavet en ny- og længe ventet Barbie serie, som er baseret på hvordan mennesker ser ud i  virkelighedens verden. Der er blevet produceret 33 forskellige udgaver af den originale Barbie-dukke.

De nye Barbie-dukker produceres i forskellige former og størrelser. Den curvy model er repræsenteret. Der kommer også forskellige typer hudfarver og med forskellige ansigter. Det kan forstås, at  producenten vil vise, vi skal flytte fokus væk fra det perfekte og acceptere virkeligheden, at vi mennesker er forskellige og ser forskellige ud og hurra for det!

Lad os håbe på, at det ikke bliver den første eller den sidste Barbie serie, der viser de forskellige kvindekroppe.

Snart vil den nye Barbie-dukke serie indtage de danske legetøjsbutikkers hylder. Bliver det ikke også spændende, hvordan fremtidens piger tager imod de nye dukker med et mere realistisk kvindeideal?