Scarlett Johansson klarede med film som Lost in Translation springet fra teenageskuespiller til voksenskuespiller. I dag er hun med i en lang række forskellige film lige fra superheltefilm til Woody Allen.
Scarlett Johansson er en amerikansk skuespiller, der først blev kendt for sin rolle i Hestehviskeren tilbage i 1998. Hun blev dog for alvor kendt for filmen ”Pige med perleørering” og ”Lost in Translation”. Siden har hun været med i en lang række meget forskellige film, der alle er med til at vise hendes store talent.
Far med danske rødder og filmglad mor
Scarlett Ingrid Johansson blev født 22. november 1984 i New York City i USA. Hendes far hedder Karsten Johansson og er danskfødt arkitekt. Hendes mor hedder Melanie Sloan og er producer. Hun har fire søskende: storesøsteren Vanessa, der også er skuespiller, to storebrødre Adrian, der er hendes helbror, og Christian, der er hendes halvbror, og endelig er der Hunter, der er hendes tvillingbror.
Scarlett beskriver selv sit barndomshjem som et med ”få penge”, men også et, der var præget af morens store passion for film.
Hestehviskeren satte skub i karrieren
Scarlett havde været med i flere film og havde faktisk allerede vundet en Independent Spirit Award, inden hun var med i Hestehviskeren i 1998. Det var dog først med denne film, at verden rigtig lagde mærke til hende og hendes store talent.
I filmen spiller hun en ung pige, der har været ude for en ulykke med sin hest. Sammen med sin mor opsøger hun en hestehvisker, der både er med til at helbrede hesten og hjælpe hende med at få noget af sin selvtillid tilbage efter ulykken.
Fra teenageroller til voksenroller
I 2003 fik Scarlett nogle af sin karrieres vigtigste roller. Der blev hun kastet som Griet i Pige med perleørering og som Charlotte i Lost in Translation. De to roller var vigtige i forhold til at cementere Scarlett som en voksen skuespiller frem for en teenager.
Pige med perleørering handler om den unge tjenestepige Griet, Scarlett, der arbejder i huset hos en berømt hollandsk maler, Johannes Vermeer. Hun bliver hans assistent og inspirerer ham til et af hans mest berømte malerier, Pige med perleørering, som hun også er model på.
Lost in Translation foregår i Tokyo, hvor en ældre mand og en ung kvinde møder hinanden på et hotel. De føler sig begge ensomme og danner et usædvanligt venskab.
Superhelte Scarlett
Siden sit spring ind i voksenfilmens verden har Scarlett lavet en lang række forskellige film. Deriblandt er der en lang række superheltefilm. Det er blandt andet som Natasha Romanoff i en lang række film blandt andet Avengers, Iron Man 2 og Captain America: Civil War.
Scarlett har fortalt, at hun virkelig synes, at det er spændende at spille Natasha, der også bliver kaldt The Black Widow.
”Det har været en spændende rejse at tage en karakter på sig, pille lagene af hende og få hende til at vokse i løbet af årene – præcis lige som du gør i det virkelige liv,” har hun fortalt til Michigan Avenue Magazine.
Samarbejdet med Woody Allen
I 2005 var Scarlett Johansson første gang med i en film instrueret af den berømte og excentriske instruktør Woody Allen. Det var i filmen Match Point, hvor hun spillede Nola Rice, en skuespiller, der har en affære med sin kærestes svoger. Filmen gjorde, at Woody Allen fik øjnene op for Scarlett og efterfølgende brugte hende i to andre film: Scoop fra 2006 og Vicky Christina Barcelona fra 2008.
Egentlig var det slet ikke Scarlett, der skulle have været med i Match Point, men Kate Winslet. Hun var dog nødt til at bakke ud. Det gjorde, at de hurtigt måtte finde en anden, og der faldt valget på Scarlett.
Woody Allen har sagt til MTV, at der ikke er nogen roller, som Scarlett ikke kan spille: ”Hun kan spille dramatiske roller, hun kan lave jokes. Hver gang jeg har en rolle, der passer til hende, er hun min første prioritet.” Du kan finde masser af jokes fra Scarlett Johansson på TopFunnyJokes.
Scarletts stemme giver karakterne liv
Det er ikke kun som skuespiller på det store lærred, at Scarlett har gjort sig bemærket. Hendes stemme spiller også en vigtig rolle i en række film. Det er for eksempel i Disneys animering af Junglebogen fra 2016, hvor Scarlett lægger stemme til slangen Kaa.
Scarletts stemme spiller også en vigtig rolle i filmen Hende, der handler om en mand, der bliver forelsket i sit interaktive computerprogram. Det lyder syret, men når computeren taler med Scarletts stemme, er det til at forstå, hvordan det kan ske.
I 2016 lagde Scarlett stemme til pindsvinet Ash i filmen Syng, der handler om en gruppe dyr, der lever deres passion om at synge ud på et faldefærdigt teater.
Scarlett Johanssons mænd
Scarlett Johansson har været gift to gange. Første gang var med den canadiske skuespiller Ryan Reynolds. De blev kærester i 2007, blev gift i 2008 og gik fra hinanden igen i 2011. Ryan Reynolds er nok mest kendt for sin rolle i serien To fyre, en pige og et pizzeria og filmen Deadpool.
I 2012 blev Scarlett kærester med reklamemanden Romain Dauriac. De blev gift i 2014 og gik fra hinanden i 2016. De to nåede dog at få et barn sammen, nemlig datteren Rose Dorothy.
Derudover har der selvfølgelig været en række andre mænd i Scarletts liv, blandt dem en lang række kendte skuespillere. Scarlett er blandt andet blevet kædet sammen med Jude Law, Sean Penn og Benicio del Toro.
Holder kortene tæt til kroppen, når det kommer til sin datter
Der går mange rygter om, at Scarlett og hendes exmand Romain ligger i krig over, hvem der skal have forældremyndigheden over deres datter. Det er dog noget, som parret holder tæt ind til kroppen, og der er derfor kun spekulationer om det.
Generelt holder parret informationerne tæt til kroppen, når det kommer til deres datter. For eksempel er det ikke kendt, hvornår den lille præcist er blevet født. Kun at en talsperson for parret 4. september 2014 meldte ud, at nu var det sket.
Få filmene med Scarlett Johansson og se dem igen og igen
Hvis der er nogle af Scarletts film, som du mangler, kan du nemt finde dem via nettet. Det er for eksempel:
Ulykkelige Scarlett får hjælp af hestehviskeren
Hvis du endnu ikke har set Scarlett spille den mutte og triste Grace i Hestehviskeren, venter der dig noget af en oplevelse. Du kan se et klip fra filmen her:
https://youtu.be/uMhlErQjUWU
Ensom i Tokyo
I Japan er det meget normalt at synge karaoke. I dette klip fra filmen kan du se Scarlett give den gas på en karaokescene:
Scarlett Johansson synger igennem
Det er ikke kun i Lost in Translation, at Scarlett giver den gas på en scene. Det gør hendes karakter Ash også i filmen Syng. Du kan høre hende synge her.
Læs også alt om Jennifer Aniston.