Kill J er ikke mainstream – og sangerinden bag aliasset Julie Aagaard bliver nok aldrig mainstream. Men hun er en sangerinde der er interessant og toneangivende for musikere. Det handler ikke blot om overfladisk kærlighed og barbiefigurer i hendes sangunivers. Temaer er kvindens identitet mellem hvad hun kalder “thinkability” og “fuckability” og sætter tingene ret meget på spidsen. 

Hvis du ikke allerede kender til Kill J kan du nedenfor se et af hendes numre fra det nye album:

 

Albummet Quasi er Kill J’s debutalbum, men hun er allerede blevet rost både herhjemme, af internationale bloggere og af store internationale nyhedsmedier som The Guardian og The Pigeons and Planes og bliver regelmæssigt spillet på BBC såvel som herhjemme på P3.

Quasi er en personlig fortælling om Julie men handler den også om dig?

Quasi er en personlig fortælling om at være sig selv – at være konfronteret med pornoficering og ydmygelse og stå frem som noget andet. Om udviklingen til albummet beskriver Julie Aagaard således:

”Jeg har brugt så lang tid på at forsøge at leve op til alle mulige idealer. Venus – hun er den perfekte kvinde. Hun inspirerer ’store tanker’ i mænd. Men samtidig så er hun også fjendebilledet. Kvinden, der er umulig at leve op til. Hende der altid sluger…

Så fuck Venus! Jeg er et dyr. Med pigge. Med skæl og hugtænder. Slip mig fri!

Jeg er Quasi. Halvt yndefuld gudinde. Halvt ondt krybdyr.”

Coverbilledet fra albummet symboliserer Julie Aagaard som Quasi, se nedenfor:

quasi_2

Kill J’s smukke stemme er ikke skolet i Whitney Houston og andre popidoler igenneme tiden, men kommer derimod fra klassisk sangtræning, og det gik først sent op for Julie at hun snarere vil være Kill J i den moderne pop end en klassisk sangerinde.

Kill J bliver aldrig en Justin Bieber

Kill J’s debutalbum bliver ikke en konkurrent til Justin Bieber på hitlisterne, men det er heller ikke meningen. Quasi er et friskt pust i musikken og et rigtig spændende album for dem, der elsker spillet mellem god musik og lyrik, der gennembryder det normale og forsøger at sætte noget i stedet for fremfor blot at være endnu en bekræftelse af det normale.