Det lader til, at Taylor Swift for alvor er ved at komme sig over bruddet med ekskæresten Calvin Harris i starten af juni. Det er nemlig netop blevet bekræftet, at hun har fået en ny kæreste – af kæresten selv.
De sidste måneder har der været ualmindelig meget fokus på Taylor Swifts kærlighedsliv i medierne og med god grund. I juni stoppede forholdet mellem hende og Calvin Harris nemlig efter 15 måneder sammen – blot to måneder efter, at hun havde kaldt deres forhold for ‘magisk’.
I starten herefter var der god stemning mellem det nu tidligere par, og Calvin Harris skrev da også følgende på Twitter: “The only truth here is that a relationship came to an end & what remains is a huge amount of love and respect”. Denne respekt blev dog hurtigt afløst af mere negative følelser, da rygterne om Taylor Swift og Tom Hiddlestons forhold ret hurtigt begyndte at florere.
Og nu har netop Tom Hiddleston således bekræftet disse rygter – Taylor Swift og ham ER et par! Han udtalte, at sandheden var, at de var sammen og meget glade. Han sagde endda, at netop dét var sandheden – det var ikke bare et mediestunt.
Det fik endnu engang ekskæresten til tasterne, der skrev: “I figure if you’re happy in your new relationship you should focus on that instead of trying to tear your ex bf down for something to do”. Der er altså virkelig kold luft imellem det tidligere par!
Til gengæld svæver Taylor Swift og Tom Hiddleston på den lyserøde sky sammen – og de er da også søde, er de ikke?