Har du også været til en fest, hvor der er blevet røget hash? Eller kender du nogen, der har prøvet det? Cannabis påvirker kroppen på flere forskellige måder – både positivt og negativ. Læs her, hvad der sker, når du indtager forskellige former for cannabis!

Hash, marihuana, skunk, cannabisolie – kært barn har mange navne. Men hvad sker der egentligt, når du indtager cannabisprodukter? Og hvilke typer findes der?

Det har i mange år været forbudt at besidde eller indtage alle dele af cannabisplanten. Sådan er det ikke længere. Og det er heller ikke hele cannabisplanten, der kan skade din krop. Planten er blevet brugt som medicin i efterhånden mange år.

Har du svært ved at finde hoved og hale i det hele? Og hvad du må og ikke må? Så læs med herunder, eller læs mere om lovlige former for cannabisekstrakter her!

Lovlig vs. ulovlig cannabis

Det er som sagt ikke al cannabis, der får dig i problemer med politiet. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på det. Og du skal ikke bare stole på dine venner, hvis de siger, at de har noget helt lovligt hash. Langt det meste er nemlig ulovligt.

Men der er dog nogen cannabis-produkter, som ikke er ulovlige. I dag kan du f.eks. få en recept på medicinsk cannabis hos din læge. Det er stadig en forsøgsordning, og det er ikke alle sygdomme, der kan blive behandlet med det.

Derudover kan du også købe såkaldte CBD-produkter. CBD er et stof, som findes i hampeplanten, og det kan ikke gøre dig høj. Derfor er det tilladt at bruge som kosttilskud og helseprodukt i Danmark. Du kan både få CBD-olie, CBD-creme og lignende.

Forskellige former for hamp

Der er heller ikke bare én form for lovlig hamp på markedet, og effekten afhænger også af, hvad du indtager. Der er forskellige typer, som produceres på forskellig måde og har forskelligt indhold af THC. THC er det stof, som gør dig høj af at indtage hamp. Så er der et højt niveau af THC i produktet, er det forbudt. Samtidig menes THC også at have en negativ effekt på din krop.

Der er overordnet set 4 forskellige former for cannabis:

  1. Hash er harpiks presset sammen til klumper eller plader. Det indeholder ofte 10-40 % THC, og du ved derfor sjældent, hvor meget det vil påvirke dig.
  2. Marihuana er tørrede cannabisblade. Det ligner græs, og kan indeholde 3-10 % THC.
  3. Skunk ligner til forveksling marihuana, men det er langt stærkere. Det kan indeholde 10-30 % THC.
  4. Cannabisolie er et tyktflydende udtræk fra planten. Det kan indeholde mellem 10-50 % THC. Men det kan også få det lovligt og helt uden THC. Så kaldes det CBD-olie i stedet.

Sådan påvirker cannabis din hjerne

THC kan skade din hjerne. Jo mere THC, jo højere kan du blive, og jo større skade kan du også risikere at gøre på hjernen. Det er derfor produkter med et højt THC-indhold er ulovlige at indtage i Danmark.

Nogle af de mulige konsekvenser ved hashbrug er f.eks. tankeforstyrrelser, psykotiske symptomer, angst og hukommelsestab. Derudover er det vanedannende, og du kan ende med et misbrug.

Når du indtager hash, har du også svære ved at reagere og være opmærksom. Derfor er den største umiddelbare risiko ved at blive høj, at du kan komme galt afsted. På længere sigt er der dog også en lang række andre potentielle risici.

Vælger du i stedet at indtage lovlige CBD-baserede produkter, reportere mange brugere om gavnlige virkninger.