Så er der herligt nyt til alle Justin Bieber fans. Leonardo Di Caprio skal spille Justin Bieber i en kommende film om den canadiske popstjernes liv. Titlen på filmen er ikke endeligt på plads endnu, men flere eksperter gætter på ‘Just Beliebe’.
Den legendariske instruktør Martin Scorsese (kendt for bl.a. Taxidriver og The Departed) skal instruere filmen. Den gamle instruktør er kendt for sit mangeårige samarbejde med først Robert De Niro og siden Leonardo DiCaprio. Det har været en overraskelse, at Scorsese vil binde an med et Bieberprojekt, men DiCaprio (selv en stor Belieber) har overtalt ham.
Stjernespækket
To store biroller som henholdsvis Justin Biebers mor og hans tidligere store kærlighed Selena Gomes, skal (ifølge rygterne) spilles af Meryl Steep (eller Roseanne Barr) og Jennifer Lopez.
Leonardo med sin Oscar
Filmen vil omhandle Justin Biebers liv fra han blev opdaget (via Youtube) af Scooter Braun i 2008 og frem til i dag. Bieber er blevet spurgt, om han kunne spille sig selv, men det havde han ikke tid til.
Columbia Pictures står bag filmen, der forventes at blive dyrere at lave end Avatar. Men Bieber har så mange fans (som må formodes at se filmen flere gange), at man godt tør binde an med projeketet. Premieredatoen er sat til den 1. april 2017.
DiCaprio flytter ind!
Leonardo DiCaprio bruger det såkaldte Method-acting, hvor han forsøger at leve sig helt ind i sin rolle ved hjælp af intenst nærstudie. Justin er selv en stor fan af Leornardo DiCaprio, og han er gået med til at lade ham flytte ind i sit hus i en måned for at ligesom se og føle, hvordan Justin virkelig er. I en hel måned skal Leonardo bo hos Justin. Han skal samtidig følge hans diæt.
Det vurderes dog fra flere kendte Hollywood bloggere, at det ikke vil være nok – Justin er klart tyndere end Leonardo.
Et andet problem, der har optaget bloggerne, er Leonardos alder – han er jo trods alt over 40, og det bliver noget af en opgave at sminke ham ligeså ung som Bieber. Hvad synes du? Er DiCaprio et godt valg?