Den canadiske popstjerne Justin Bieber er ikke til at komme uden om. Og selvom de fleste af os nikker rytmiske med til hans sange i radioen, så er det ikke alle hans fans som tør stå ved det.
Mens den verdensberømte sanger Justin Bieber præger denne tids musikkultur som ABBA gjorde det i 70’er, er det langt fra alle hans fans som offentligt ønsker at stå ved deres “bieber-fever”. På trods af pop-stjernens enorme succes med hele 3 sange i toppen af “Global Top 50” på musiktjenesten Spotify, og med en fanskare som, i takt med hans formue, kun fortsætter med at vokse, viser det sig, at nogle “beliebers” i virkeligheden slet ikke er så loyale når det kommer til stykket.
En undersøgelse foretaget af billet-firmaet Ticketbis viser, at hele 21% af Biebers engelske tilhængere ville frasige sig titlen som fan, hvis de blev spurgt i offentligt forum. Den engelske by Southampton ligger ifølge undersøgelsen inde med flest ” skabs-beliebers”. Hele 33% følte sig pinlige over at kunne lide den 21-årige sanger, og det er på trods af en stigning på 10% af hans engelske fanskare.
Så måske skal Bieber i virkeligheden til at stramme lidt op, hvis han ønsker opbakning fra samtlige “beliebers” i verden. Om de danske fans’ loyalitet vægter tungere er svært at sige. Ihvertfald er hans “Purpose World Tour” fuldstændig udsolgt i Danmark, så uanset hvilken type fan du er, så bliver det uden tvivl en uforglemmelig oplevelse at se ham optræde live, hvis han da ellers bliver på scenen denne gang.
Hvis du er stolt over at du er Belieber, så kommenter meget gerne i tråden her på facebook, og vis at i Danmark kan man godt være stolt over at være Justin Bieber fan.
(Og hvis du liker facebooksiden så modtager du mange flere spændende nyheder om Justin Bieber og andre stjerner før alle dine veninder 😉 )
Læs også: Justin Bieber og Grafittien – sjovt eller bare kriminelt