Shia Labeouf

Shia Labeouf
Skrevet af : Sanne Borgstrøm

Shia Labeouf er en amerikansk skuespiller, der blandt andet er kendt for sine roller i Transformers, Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige, Disturbia og Fury.

Shia Labeouf blev født 11. juni 1986 i Los Angeles i Californien. Hans mor Shayna startede med at være danser og ballerina, men arbejdede primært med at sælge tøj og brocher, da Shia var barn. Hans far Jeffrey var blevet traumatiseret efter at have været soldat i Vietnam-krigen. Han var derfor både alkoholiker og tog også stoffer i perioder. Forældrene blev skilt, da Shia var barn, og han voksede op hos sin mor.

Familien havde ikke mange penge og på et tidspunkt snakkede de om, om Shia Labeoufs onkel skulle adoptere ham, fordi moren ikke havde råd til at have ham. Det blev dog ikke til noget. I dag forsørger han begge sine forældre via sit arbejde som skuespiller.

Shia Labeouf

Udgav sig for at være sin egen manager

På grund af familiens svære situation har Shia Laboeuf optrådt, fra han var helt lille. Det blev en måde for ham at flygte fra verden på og få sin mor til at grine. Som barn havde han ikke så mange ting, og han fik derfor ideen til at blive skuespiller, fordi han tænkte, at han så kunne tjene mange penge.

Shia Labeouf fandt derfor en agents annonce i en avis og ringede op til ham. Han udgav sig for at være sin egen manager, så agenten ville tage ham mere seriøst. Det endte med, at agenten gerne ville repræsentere ham. Agenten skaffede Shia en audition på Disney serien Even Stevens i 2000, hvilket sikrede ham hans første rolle.

Serien handler om Stevens familien, hvor Shia Labeouf spillede lillebroren Louis Stevens, der altid prøver at få sin storesøster ned med nakken. Shia fik en Daytime Emmy Award for rollen og har sagt, at det at komme med i serien, er noget af det bedste, der er sket i hans liv.

Gennembrud med film om seriemorder som nabo

Shia Labeoufs gennembrud for det voksne publikum var i filmen Disturbia fra 2007. I filmen spiller han en teenager ved navn Kale, der tror, at hans nabo er seriemorder og holder derfor øje med ham gennem vinduerne. Anmelderne var vilde med Shia i rollen som Kale. En af anmelderne sagde, at Shia Labeouf var i stand til ”simultant at fange karakterens vrede, anger og intellekt.”

Instruktøren bag filmen D.J. Caruso mener, at Shia Labeoufs barndom på mange måder har gjort ham mentalt ældre, end han er.

”Når du ser ind i hans øjne, ser du en gammel sjæl”, har han sagt. Det var også noget af det, der gjorde, at de valgte Shia Labeouf til rollen.

I kamp med robotter og sovjetagenter

I 2007 var Shia Labeouf med i filmen Transformers, hvor han spiller hovedrollen Sam Witwicky. I filmen kæmper to racer af robotter mod hinanden i en urgammel strid, der pludselig også kommer til at foregå på Jorden.

Året efter var han med i filmen Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige, hvor han spillede Indiana Jones’ tidligere kærestes søn, der hjælper ham i kampen mod sovjetagenter. Anmelderne var ikke udpræget begejstrede for hverken filmen eller Shia Labeaoufs præstation. Shia følte da også selv, at han havde svigtet filmen.

Shia Labeouf

Bliver igen anmeldernes darling i krigsfilm

Shia Labeouf medvirkede i en række film, der ikke fik særlig gode anmeldelser. Det var blandt andet de to efterfølgende Transformers film og filmen Wall Street: Money never sleeps. Begge Transformers film blev dog store succeser blandt publikum.

I 2013 medvirkede Shia Labeaouf i krigsfilmen Fury, der foregår under 2. Verdenskrig. I filmen spiller han karakteren Boyd ”Bible” Swan, der er en del af et mandskab på en tank, der skal gennem Tyskland. Anmelderne var begejstrede for Shias rolle. En af dem skrev, at han endelig havde fundet en rolle, som han kunne forsvinde ind i, uden at hans ego kom i vejen.

Hvem er Shia Labeouf?

Sideløbende med sit arbejde med at lave film, har Shia Labeouf også lavet forskellige former for performancekunst sammen med en britisk og en finsk kunstner. Deres performances er centreret omkring det at være kendt. Det har blandt andet gjort, at Shia Labeouf er mødt op på den røde løber med en brun papirpose over hovedet, hvor der står: ”I’m not famous anymore (jeg er ikke kendt længere)”.

Deres kunst leger også meget med identitet, og det har affødt den teori, at Shia Labeouf slet ikke er en virkelig person, men en karakter han selv har fundet på. I virkeligheden skulle hans rigtige navn være Louis Stevens, navnet på hans første rolle. Shia Labeouf skulle ifølge teorien have hyret et team til at få det til at se ud som om, at Shia Labeouf er den rigtige person, og at Louis Stevens er karakteren.

Ikke rigtigt gift med sin kone

I 2016 blev Shia Laboeuf “gift” med sin kæreste Mia Goth, som han havde været sammen med i tre år. Parret blev dog ikke rigtig gift, da der ikke var tale om lovlig vielsesceremoni, men et ritual i et bryllupskapel i Las Vegas.

Parret mødte hinanden i 2012, da de begge spillede med i den danske instruktør Lars von Triers film Nymphomaniac. Filmen er en erotisk thriller, så parret havde derfor flere nøgenscener sammen, inden de blev kærester.

Mia Goth er dog langt fra den første kvinde, som Shia Labeouf har mødt gennem sit arbejde. Han har nemlig tidligere været kærester med flere andre af sine medspillere i film, deriblandt Carey Mulligan og Megan Fox. Derudover har han også haft en flirt med sangerinden Rihanna.

Følg Shias karriere fra start af

Det er ikke sikkert, at du har fået set alle film med Shia Laboeuf endnu. Hvis du ikke har, er det en god ide for dig, at du for eksempel anskaffer dig Disturbia, hvor Shia brød igennem til et voksent publikum, Wall Street: Money never sleeps og Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige.

Er du vild med Transformers filmene? Eller har du slet ikke set dem? Så er det oplagt for dig, at du køber et bokssæt med alle filmene. På den måde kan du se dem lige, når du vil. Du kan også få en boks, hvor de første to Transformers film ligger sammen med andre gode film som GI Joe, Watchmen og Star Trek.

Shia giver den gas som Louis Stevens

Shia Labeoufs første rolle var som Louis Stevens i Disney serien Even Stevens. Kender du ikke serien, eller har du bare lyst til at gense nogle af de bedste øjeblikke, hvor Shia spiller Louis, kan du se dem her.

Prøver at fange sin nabo, der er seriemorder

I filmen Disturbia fra 2007, der var Shia Laboeufs gennembrud til et voksent publikum, spiller han en teenager, der er i husarrest. Han bruger al sin tid på at kigge på sine naboer og bliver overbevist om, at en af dem er en seriemorder. Se traileren til filmen her.

Kører i en tank under 2. Verdenskrig

Efter flere år, hvor anmelderne ikke var så tilfredse med Shia Labeoufs præstationer på film, var han med i Fury, der foregår under 2. Verdenskrig. Se et klip fra filmen her.

Læs også den store biografi om Channing Tatum.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage