Pizzasnegle

pizzasnegle
Skrevet af : GirlZonly

Pizzasnegle er en megafed opfindelse. Hvis du også er træt af fire flade med leverpostej, spegepølse, rullepølse og hamburgerryg i madkassen, så gør som mig: Lav pizzasnegledej. Det er supernemt!

Jeg er simpelthen så vanvittig træt af flade rugbrødsmadder i madkassen. En enkelt gang er der måske en frikadelle tilovers fra aftensmaden og en portion salat, som kan pifte frokosten op, men det hører til sjældenhederne. Og der er jo ikke noget i vejen for at tage salaten (eller frikadellen) med ved siden af en pizzasnegl eller to.

pizzasnegle

Ikke nok med at det bare er så meget nemmere at gøre madpakken klar med et par pizzasnegle, det smager også bedre og kan varieres, så du ikke skal have det samme med hver dag. Er der noget ekstra lækkert pålæg i køleskabet, kan du jo også pakke en madkasse med BÅDE pizzasnegl og rugbrødsmad og måske salat.

Pizzasnegle – min opskrift

Som nævnt kan du fylde pizzasneglene med lige præcis det fyld, du kan lide. Det skal bare ikke være for stort og klodset, for så kan pizzasneglene ikke holde fast om fyldet og åbner sig.

Det skal du bruge til ca. 12 pizzasnegle

  • 2 dl vand
  • 25 g gær (½ pakke)
  • 2 tsk. smagsneutral olie (f.eks. raps eller solsikke)
  • 250 g hvedemel
  • 75 g rugmel
  • ½ tsk. salt

Fyldforslag

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 ds. tomatkoncentrat (140 g) – mindre kan gøre det
  • 2 tsk. tørret oregano – eller anden tørret krydderurt efter din smag
  • ½-1 pakke skinkestrimler eller -tern
  • 75 g revet ost
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Lun vandet op, så det ikke føles hverken varmt eller koldt – altså ca. 37° C. Brug ikke vand fra den varme hane, kog i stedet vand, og bland det med koldt vand, til du har den rigtige temperatur. Hellere for koldt end for varmt.
  2. Smuldr gæren i det lune vand, og rør, til gæren er helt opløst.
  3. Bland hvede- og rugmel med salt, og ælt det i dejen – du kan også bruge røremaskinen, det er meget nemmere.
  4. Lad dejen hæve ved stuetemperatur, tildækket i ca. 1 time.
  5. Imens kan du pille og hakke løg og hvidløg.
  6. Når dejen har hævet en time, drysser du lidt mel på bordet, og ruller dejen ude til en firkant på ca. 40 x 40 cm. Sørg hele tiden for, at dejen er til at få løs fra bordpladen. Hvis du vil lave med flere slags fyld, så del dejen i flere stykker, som du ruller ud hver for sig, inden du fylder, ruller og skærer dem ud.
  7. Smør tomatkoncentrat jævnt ud over dejen, og drys med oregano, salt og peber – bare sådan et lille drys salt og peber.
  8. Fordel de hakkede løg og hvidløg på dejen. Og skinken også.
  9. Drys til sidst med revet ost.
  10. Rul dejen sammen om fyldet som til en roulade, og skær den ud i 12 lige tykke skiver.
  11. Vend skiverne, så de ligger med skæresiden op/ned på en bageplade, som du har kommet bagepapir på. Tryk dem lidt fladere – kun en smule.
  12. Dæk dem med et viskestykke eller et stykke husholdningsfilm, og lad dem stå i 15 minutter ved stuetemperatur, så de kan efterhæve.
  13. Tænd ovnen, og opvarm den til 200° C – varmluft.
  14. Fjern viskestykket, og sæt bageplade med pizzasnegle i ovnen i ca. 15 minutter, til sneglene har taget farve og er gennembagte.

Pizzasneglene kan fryses.

Billede lånt med tilladelse fra HurtigMums.

ForrigeNæste
Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage

Summary
recipe image
Recipe Name
Pizzasnegle
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time