Pinlige spørgsmål om din krop, du ikke tør stille!

Skrevet af : Nanna Bramming

Pinlige spørgsmål alle piger har haft!

Vi kender det alle sammen med de der pinlige spørgsmål, vi ikke rigtig tør stille nogen. De kan selv være for pinlige til veninderne. Men så er det heldigt, vi her på siden ikke har noget i mod at besvare de pinlige spørgsmål.

Blødte igennem, da jeg havde menstruation. Hvorfor?

Hvis du bløder igennem, kan det skyldes, at du har haft din tampon i for længe. Tamponen bliver fyldt af blod på et tidspunkt, og så bløder du igennem, hvis ikke du skifter den til tiden.
Hvis du har haft tamponen i den rigtige længde tid, så kan det skyldes, at du bruger den forkerte tampon eller bind. Hvis du bruger for lille tampon eller bind, så bløder du sandsynligvis igennem. De fleste skal bruge forskellige størrelse efter, hvilken dag på ugen det er.
De dage, hvor du bløder mest, der er det en god idé at bruge en større og stærkere tampon eller bind.

Har min udflåd en forkert farve?

Nogen gange kan man godt blive i tvivl om ens udflåd har den rigtige farve, når den skifter lidt i nuancen. Farven på udflåd er som oftest gulligt eller mælkehvidt, og i dette tilfælde er der intet at bekymre sig om. Hvis det begynder at skifte farve til brunlig eller grønlige nuancer, så kan det være en god idé at snakke med lægen. Det kan nemlig betyde, at du har en infektion i underlivet.

Hvordan får jeg hvidere tænder?

Hvis du synes, du har lidt for gule tænder, så er der massere, du kan gøre for at hjælpe det. Vi anbefaler ikke du bruger for stærke midler, som f.eks. afblegninger hos tandlægen eller hjemme afblegninger. Det skyldes, at det ødelægger emaljen og gør tænderne svagere.
Men der er mere naturlige midler, du kan bruge til at få hvide tænder. Du kan f.eks. prøve at finde en tandpasta, der har afblegende effekt. Udover det kan du finde forskellige tricks til tandafblegning på youtube og pinterest, hvor du kun skal bruge naturlige midler.
En anden vigtig ting er bl.a. at prøve at undgå kaffe, cola og te.

Opskrift til afblegning af tænderne : 

1 tsk. kokosolie
1/2 tsk. gurkemeje

Bland det sammen og påfør det på tænderne med en tandbørste du ikke skal bruge igen. Lad det sidde i 5 min og vask det af. Børst efterfølgende tænder.

Hår fra underlivet op til navlen?

Bare rolig! Det er helt normalt. De fleste piger har hår fra navlen ned til underlivet, og på nogen piger er det tydligere end andre. Det afhænger både af hårfarver, hårvækst og etnicitet. Hvis det irriterer der meget, så kan du snakke med en kosmetolog om det.

Store porer i ansigtet.. hvad gør jeg?

Hvis du synes dine porer i ansigtet er et problem, så skal du vide, det formentligt kun er dig, der ligger mærke til det.
Men vi forstår stadig godt din kamp med dine porer, da det formentlig er noget de fleste af os kæmper med.
Det vigtigste i kampen mod uren hud og dine porer er, at du renser din hud fast hver morgen og aften, med hudplejeprodukter der passer til din hud. Hvis du er i tvivl om, hvilke produkter der passer til din hud, så kan du f.eks. opsøge en hudlæge og bede om hjælp.

Lugter af sved uanset, hvad jeg gør….

Du kan evt. prøve at skifte din deodorant ud, og se om det hjælper. Samtidig skal du sørge for at vaske dig grundigt med sæbe i badet. Hvis ikke det hjælper, så kan du opsøge en læge. Det kan nemlig skyldes, at du har en høj svedproduktion. Der findes forskellige behandlinger for den slags, så første råd er bare at opsøge din læge.

 

Dårlig ånde – hvad gør jeg?

Det kan være svært at få bugt med dårlig ånde, da man ikke altid ved, hvad det skyldes.
Årsagen til dårlig ånde er oftest tandsten eller at man ikke har fået børstet madrester ordentlig væk. Er det tandsten, der er problemet, så kan de nemt fjernes hos tandlægen.
Er det madrester, der er problemet, så sørg for at have en ordentlig mundhygiejne. Børst tænderne grundigt og sørg for at bruge tandtråd, hvis du kan mærke, der sidder noget mellem tænderne. Ellers anbefales det faktisk, at man ikke bruger tandtråd, men i stedet får en elektrisk tandbørste.
Dårlig ånde kan også skyldes dårlig fordøjelse eller overforbrug af nogle madvarer.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage